Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

52 mester fra en anden By eller endog fra Byens egen Forstad. Der var imidlertid, idermiudste til en Tid, stor Forfljel imellem Nordens og Sydens Byer. Medens de fyrste, s. Ex. Toms og Nouen, der havde kæmpet saa Haardt for deres Rettigheder, vare allerivrigst i at beskytte disse Rettigheder med en exklusiv Egoisme, vare Sydens Byer, som aldrig vare sunkne flet saa dybt i Ufrihed og Uselhed, langt mere liberale. Hverken i Montpellier eller i Limoges var Lcere- drengenes Antal begrcendset i det IZde Aarhnndrede, og man lukkede heller ikke Porten i for fremmede Haandvcerkere. Z Montpellier betaltes der en vis bestemt Kjendelse, naar Drengen sattes i Lære, naar Læredrengen blev Svend, og naar denne blev Mester, men Drengenes Antal var som sagt ikke begrcendset. Heller ikke kjendte man endnu paa den Tid noget til Mesterstykke i Sydens Byer, medens dette alminde- ligt krævedes i de nordlige Byer. Men denne Forfljel imel- lem Syden og Norden begyndte at forsvinde i det 14de Aarhundrede, og da Kongemagten fik mere Myndighed over Syden, ophvrte den ganste, idet Sydens Byer omdannede deres Laugslove ester Parises Mynster. Kongerne be- gunstigede fra deres Side denne Laugenes sneverhjertede Egoisme, indtil de endeligt selv lagde voldsom Haand paa LaUgsprivilegierne og opkastede sig til LaUgenes Herrer, idet de i stor Udstrækning solgte Mesterflab uden Hensyn til, om Kjpberne havde opfyldt deres almindelige Lcmgsfor- pligtelser — havde Udtjent deres Læretid, gjort Mester- stykke o. s. v. Naar man derfor vil ftubere Laugsvcesenet, er det især til de nordlige Byer, navnlig Paris, man maa vende Blikket. Her var Forholdet svigende: Læredrengene regnedes ikke med til Sauget og kimde ikke lige over for dette giøre nogen Ret gjceldende; men de nyde dog den Beskyttelse, som Laugs- reglerne sikkrede dem. Deres Antal var, som alt bemærket, meget indskrænket, naar Talen ikke var om Mestersønner,