Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

55 saadanne Formand eller Oldermænd, idet Mestrene udpegede to Svende, Svendene to Mestre for Kongens Foged, som derefter offentliggjorde og saaledes bekræftede deres Valg. Z enkelte Laug kunde ogsaa Qvinder vælges til denne Stilling og kaldtes da maitresses du mestier eller preudes femmes Zngen kunde rmdslaae sig for at modtage Valg. Den Valgte maatte sværge, at han ærligt vilde opfylde sin Pligt og image over de fælles Interesser, selv med Op- offrelse af sin Tid og sine egne Interesser. Som Vederlag nøb han adskillige Fordele; han var saaledes fritagen for Vagthold og oppebar undertiden en Femtedel af Bøderne. I de frie, uafhængige (Soinmmier nøbe de endnu ftørre Rettigheder; thi her dannede Langsformcendene det egentlige Municipalraad og valgte Umiddelbart Byens Embedsmcend. Z Metz f. Ex. valgte de ti LaUgsformcend hvert Aar en Stormester, som indtil 1336 Udsvede en meget udstrakt ZUrisdiction over Byen. Z Arles og Marseille Udsvede Lcmgenes Formcend lignende Rettigheder. — I Herrernes Byer havde derimod vedkommende Lehnsherre forbeholdt sig mange Rettigheder, som gjorde et betydeligt ©faar i Langenes Uafhængighed. Han bekræftede deres Statuter og udsvede visse ZUrisdictionsrettigheder og oppebar Indtægterne heraf, dersom han ellers ikke foretrak at forlehne en af sine Va- saller hermed. I Paris stode de fleste Lang under Kongens Foged, som i mange Tilfælde selv valgte Laugenes For- mcend og havde en vis ZUrisdictionsret (la basse justice) over flere Lang. Denne ZUrisdictionsret overdroges ikke sjældent til den Haandvcerker i Lauget, som arbejdede for Kongen og som derved blev sit LaUgs Formand. Kongens Tømmermand var saaledes Formand for det store Tsmmer- laUg, som indbefattede mange andre, med dette Laug be- slcegtede Haandteringer. Undertiden overdroges denne Vær- dighed til en af Rigets Dignitarier. Stor-BrpdUddeleren (Le grand panetier) var saaledes Dommer over hele Parises