Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

54 Betingelse var tilstede, afgjordes efter et Skjpn af Mestrene. Saasnart Lehnsherren og LaUget havde givet deres Minde til Svendens Optagelse imellem Mestrene, maatte denne inden otte Dage indfinde sig i en HMdelig Forsamling, i hvilken Langsoldermanden med hpi Stemme oplæste Lairgsreglerne, hvorefter den nye Mester paa Helgenreliqvier maatte sværge at overholde disse Regler og loyalt ubøoe sin Haandtering. Nogle Lang optoge ikke nye Mestre fpr ester en længere Prpvetid. En Garver maatte have været etableret i eet Aar, en Bager fire Aar, før han blev Medlem af LmUget. Men ingen Mester kunde bersves enten Mesterflab eller Laugsret, naar han fprst engang var optagen, og Mesteerens Enke kllnde fortsætte Mandens Haandvcerk, selv naar hun giftede sig igjen med en Mand, som ikke var Laugsmester. Laugene bestyredes af deres egne Embedsmcend, som bare meget forskjellige Navne — inaitres du metier, consuls, prud’hommes, esward eller élys. Nogle Lairg havde fun een Klasse Embedsmcend, medens de fleste dog havde to Klasser, nemlig en ød er fte Klasse, der sædvanligt gik under Navnet maitres du metier, som besad den egentlige Myn- dighed, og en anden Klasse, som bar et af de ovenanførte Navne og var at betragte som den øv er fte Klasses Med- hjcrlpere. Det paahvilede Enibedsmcendene at vaage over Arbeidet, prøve dets Forsvarlighed, angive Forfalskninger og Misbrug og præsidere ved alle LaUgets festlige Sammen- komster. Undertiden Udsvede de en vis Jurisdiction. An- tallet af disse Embedsmcend var forskjelligt hos de forskjellige Laug; i Almindelighed var deres Tal 2 eller 4, men man har Exempler nok paa LaUg, der havde 3—6 ja endog 12 saadanne overordnede Embedsmcend. De valgtes paa meget forskjellig Maade. Z Paris f. Ex. valgtes de af Kongens Foged (prévot) eller af en anden hsi kongelig Embedsmand. Undertiden valgtes de af samtlige LaUgets Mestre, ftunbom ualgte de selv deres Eftermcend. Valkernes LaUg valgte fire