Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

56 Bagerlaug; Overkammerherren (Le grand chambrier) over alle de Handlende og Haandvcerkere, som beskjeftigede sig med Handelen eller Fabrikationen af Klæder og MMer — Kloedefabrikanter, Skrcedere, Tapetserere o. a. — Det var imidlertid ikke alle Lang i Paris, som stode under Kongen. Nogle stode Under Biskopen eller Under en anden Lehnsherre, andre igjen under Borgerflabet. Købmændenes Formand stod saaledes ikke blot over det egentlige Grosserer- og Skibs- rhederlang, men ogsaa over Vcertshimsholdernes, Maalernes og andre LaUg. — Som det var i Paris, forholdt det sig ogsaa i de andre afhængige Byer. Snart var det Kongen, snart var det Biflopen, snart en anden Lehnsherre, som var LaUgets Hoved og Herre. Z samme By kunde Larrgene være deelte imellem forskjellige Herrer. Overeensstemmelse og Eensartethed træffer man ikke i den feudale Middelalder. Det, som det kom an paa, var at sikkre sig Magten, ikke alene for dennes egen Skyld, men ogsaa vel især for Penge- fordelens Skyld, og navnlig, hvad dette Herskab over LaUgene angik, var det vel hovedsagelig Pengeindtægten, som gjorde det saa attraaelsesvcerdigt. Disse Embedsmænd besadde da en meget betydelig Magt over Langene. Z Til- fælde as Langenes eller enkelte Haandvcerkeres Opsætsighed, kunde de paalcegge Byder, lukke Butikker, fængsle o. s. v., der fattedes dem saaledes ikke Midler til at sætte deres Fordringer igjennem, og der spurgtes ikke altid om ogsaa disse Fordringer vare i Overeensstemmelse med Ret og Billighed. Laugsbaandet omfattede alle Sider af Medlemmernes offentlige og private Liv, saaledes ogsaa den kirkelige. Hvert Lang havde om ikke altid sin egen Kirke, saa dog sit eget Kapel og sin egen Helgen. Baandet var altfor inderligt og fast knyttet, til at det Eunbe falde noget enkelt Medlem ind at spge en anden Kirke, et andet Kapel end Laugets. Desuden var der som oftest fastsat Byder for det Medlem,