Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

57 der udeblev fra Kirke eller Kapel paa de kirkelige Festdage. Man maa imidlertid ikke troe, at alt dette var en Tvangssag eller betragtedes som saadan; man var dertil altfor stolt af alt, hvad der vedkom og tilhørte Langet. Disse Bøder tjente derfor blot til at holde de Forsømmelige og Tankeløse i Orden, ikke for at afholde dem fra at søge Opbyggelse eller Adspredelse Udenfor LaUget; thi det faldt som sagt ikke noget LaUgsmedlem ind. NatUrligviis maatte Langet have sine Indtægter til at bestride sine Udgifter med, og saadanne havde det ogsaa. Ved Lærlingens Antagelse maatte ikke blot Lærlingen, men som oftest ogsaa Mesteren betale til Lauget. Byder ind- bragte heller ikke saa ganske lidet. Desuden maatte alle Medlemmer betale deres aarlige Afgifter til LaUget. En meget væsentlig Zndtcegt tilstod Lcmgene ved Legater og Gaver, og de bleve paa den Maade ofte Eiere af faste Sten- domme. . 1183 fljenkede saaledes Philip August Klæde- fabrikanterne mod en aarlig Afgift af 100 Livres 24 Huse, der havde tilhprt Zsder, men vare blevne confiflerede. — Den ftørre Deel af disse Indtægter anvendtes til at bestride deres fcelles Udgifter ved Gudstjenesten, ved festlige Sammen- komster og Optog — Kirkefester, Festmaaltider og festlige Optog vare hyppige i det middelalderlige Liv. Men en stor Deel af Zlldtcegten lagdes ogsaa til Side for at kunne hjælpe de Gamle og Fattige i Lauget; thi det var et smukt Træk i LaUgsvæsenet, at man aldrig glemte de fattige Laugs- brsdre. I enkelte LangsstatUter findes endogsaa bestemte Indtægter henlagte til de Fattige. Uagtet de fleste korporationer og Lang paa en Maade grundlagdes i Ly af Kirken, var Kirken dem ingenlunde gUllstig. Den hadede og forfulgte dem Undertiden paa Grnnd af de mysteriöse, ofte halvt hedenste Ceremonier, der ved visse LaUg ledsagede Optagelsen as nye Medlemmer. Den var overhovedet en Fjende as alle Associationer, særligt naar