Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

58 disse omgave sig med et hemmelighedsfUldt Skin. Men ligeoverfor Tidens Tilbøjelighed til at danne Associationer og Corporationer var den for svag. „Der er, siger Conciliet i Ronen 1179, Gejstlige og Lcegmcend, som flutte sig sammen i Foreninger og forpligte sig til gjensidig Hjælp i alle Slags Tilfælde, i Særdeleshed i deres Forretninger, idet de tillige forfølge dem, som ikke underkaste sig deres Statuter. Den hellige Skrift afskyer flige Foreninger og Broderskaber af Lægfolk eller Gejstlige, fordi man ved at indtræde i dem Udsætter sig for at blive meensvoren. Vi forbyde derfor under Straf af Excommunication Dannelsen af flige For- eninger og Lydighed ligeoverfor dem, som alt ere dannede." Lignende Forbud Udgik fra Montpellier 1214, fra Toulouse 1229, fra Bordeaux 1255, fra Avignon 1282; men Tids- aanden var stærkere end Kirken. Vi flulle nu noget nærmere omtale Forholdet imellem Mestrene og deres Lærlinge og Svende. Forholdet mellem Mester og Lærling var fastsat i LaUgslovene. Antallet paa de Lærlinge, en Mester turtle holde, var, som alt bemærket, indskrænket og bestemt, og i Reglen knnde en Mester ikke holde mere end to Lærlinge. Antagelsen gik for sig i tvende Vidners Nærværelse; Undertiden krævedes der ogsaa, at Langets Oldermænd eller Formcmd vare nærværende. En bortloden Lærling funbe ikke modtages af nogen Mester, men maatte bringes tilbage til den Mester, han havde for- ladt. Ogsaa Læretiden var fastsat i LaUgslovene; Under 3 Aar var den neppe nogensinde, hyppigt var den berimob langt derover — 8-10, ja endogsaa 12 Aar. Det var dog kun Læretidens laveste Aaremaal, som LaUgslovene fastsatte, og der var intet til Hinder for, at Mestrene ved Antagelsen