Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

62 kunde arbeides forsvarligt. Mpllere, Bryggere og nogle andre Haandvcerkere havde Lov til at arbeide imellem Sol- nedgang og Solopgang. Arbejdede Haandvcerkeren for Kongen, Biskopen eller en anden mægtig Lehnsherre, saa havde han Lov til at arbeide ved Lys. Og meget Dagslys havde man ikke i disse Værksteder. Gaderne vare meget smalle og Bygningernes Stokværk ragede ub over hinanden, saa at de foroven næsten udelllkkede Dagslyset. Det Tus- msrke, som herved fremkom, synes Uredelige Mestre med Forsæt at have forøget ved at opstille alle Slags Gjen- stande i Vinduerne og udenfor dem paa Gaderne — saa var det umuligt for Kunderne at bedpmme Varernes Be- flaffenhed. Formcendene eller Oldermcendene skulde ideligt besøge Værkstederne og forvisse sig om, at Reglementet over- holdtes. Klædet maatte saaledes ikke nedtages af Rammerne, hvorpaa det var Udspændt, før det var synet. Fra Philip Augusts Tid havde man et Jernmaal, som fastsatte Vreden af de forskjellige vævede Stoffer. Naar Stykket ikke svarede til Maalet, blev det brændt og Væveren MUlkteret. Zntet Fabrikat kllnde sælges, før det havde modtaget Laugets Stempel. Forssgte Nogen med Magt eller ved at luffe for Tilsynet at unddrage sig dette, straffedes han nmaadeligt Haardt og Udsatte sig for at miste sit Mesterflab Men Straffen var haard nok for den blotte Overtrædelse af Reglementet; Bøder paa fra 3 til 60 Sons og Gjenstan- denes Confiskation, hvortil Undertiden kom Værkstedets eller Butikkens Lukning i kortere eller længere Tid, stUndom for bestandigt. Men Hensigten med dette Tilsyn opnaaedes dog ikke; thi Bedragerier og Forfalflninger hørte næsten til Da- gens Orden, og Oldermcendene vare tit nydte til at see igjennem Fingre hermed — de vare jo selv Haandvcerkere og overtraadte Reglementernes Bestemmelser i deres egne Haandteringer. Lysestøberne forfalflede saaledes almindeligt deres Voxlys med Tilsætningen af Talg eller ved at gjvre