Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Forfatter: Fr. Krebs

År: 1876

Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 514

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
80 Spidsbuestilen er ikke enkelte skabende Aanders Værk, den er et Aarhundredes Arbeide. Historien har kun bevaret faa af disse Bygmestres Navne, og det eneste, som er blevet berømt, er Erwin Steinbachs, en af Strasburger-Münsterens Bygmestre, hvem man tilskriver Grundlæggelsen af Frimureriet. Den nceunte Cathedral blev begyndt 1012 og skulde efter den oprindelige Plan have været opført i den byzantinske Still, og i denne blev Choret bygget, medens Skibet fuldendtes i den golhifle. Af og til samlede denne Kirkes Bygning mere end 200,000 Mennesker, der alle arbeidede for deres Sjæls Frelses Skyld. 1276 blev Arbejdet overdraget Erwin Stein- bach, som fortsatte det til sin Død 1318, da hans Syn aflyste ham. Hans Datter Sabine prydede Kirken med sine SkulptUrarbeider. Til Bygningskunsten sluttede sig flere andre Haandvcerks- fcerdigheder, som for at arbeide i hiins Tjeneste nmatte hæve sig til Kunst; men paa den Tid var der endnu ingen be- stemt (Ircendse imellem Kttnst og Haandvcerk; den tilhører en langt senere Tid. Enhver Haandvcerker, der arbeidede i Kirkearchitekturens Tjeneste, nmatte arbeide i Stiil med denne og anbringe idetmindste noget as dennes symbolske Billedrigdom i sit Arbeide; ikke engang Smeden var fritagen herfor. Foruden Billedhuggert og Billedskjcrreri, som toge et mægtigt Opsving i denne Periode, var det især Fresco- maleriet og Glasmaleriet, som kom til at spille en Hoved- rolle i hiin Tids Kirker. Det er ikke vel tænkeligt, at en vigtig Industrigreen fluide funne tage et mægtigt Opsving, Uden at Bevægelsen mere eller mindre ineddeler sig til de andre Industrigrene. Allermindst kan dette skee ved Bygningskunsten, der mere end nogen anden sætter mange Kræfter i Arbeide. Den franske Industri tog derfor ogsaa i denne Periode et mceg- tigt Opsving. Blandt de rigeste og meest ansete Haand- vcerkere og Næringsdrivende maae nævnes Bagere, Slagtere,