Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed
Forfatter: Fr. Krebs
År: 1876
Forlag: Byens Stiftsbogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 514
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Spidsbuestilen er ikke enkelte skabende Aanders Værk, den
er et Aarhundredes Arbeide. Historien har kun bevaret faa
af disse Bygmestres Navne, og det eneste, som er blevet
berømt, er Erwin Steinbachs, en af Strasburger-Münsterens
Bygmestre, hvem man tilskriver Grundlæggelsen af Frimureriet.
Den nceunte Cathedral blev begyndt 1012 og skulde efter
den oprindelige Plan have været opført i den byzantinske Still,
og i denne blev Choret bygget, medens Skibet fuldendtes i
den golhifle. Af og til samlede denne Kirkes Bygning mere
end 200,000 Mennesker, der alle arbeidede for deres Sjæls
Frelses Skyld. 1276 blev Arbejdet overdraget Erwin Stein-
bach, som fortsatte det til sin Død 1318, da hans Syn
aflyste ham. Hans Datter Sabine prydede Kirken med sine
SkulptUrarbeider.
Til Bygningskunsten sluttede sig flere andre Haandvcerks-
fcerdigheder, som for at arbeide i hiins Tjeneste nmatte hæve
sig til Kunst; men paa den Tid var der endnu ingen be-
stemt (Ircendse imellem Kttnst og Haandvcerk; den tilhører
en langt senere Tid. Enhver Haandvcerker, der arbeidede
i Kirkearchitekturens Tjeneste, nmatte arbeide i Stiil med
denne og anbringe idetmindste noget as dennes symbolske
Billedrigdom i sit Arbeide; ikke engang Smeden var fritagen
herfor. Foruden Billedhuggert og Billedskjcrreri, som toge
et mægtigt Opsving i denne Periode, var det især Fresco-
maleriet og Glasmaleriet, som kom til at spille en Hoved-
rolle i hiin Tids Kirker.
Det er ikke vel tænkeligt, at en vigtig Industrigreen
fluide funne tage et mægtigt Opsving, Uden at Bevægelsen
mere eller mindre ineddeler sig til de andre Industrigrene.
Allermindst kan dette skee ved Bygningskunsten, der mere
end nogen anden sætter mange Kræfter i Arbeide. Den
franske Industri tog derfor ogsaa i denne Periode et mceg-
tigt Opsving. Blandt de rigeste og meest ansete Haand-
vcerkere og Næringsdrivende maae nævnes Bagere, Slagtere,