Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

81 Guldsmede, Bnndtmagere, Smede, Vævere, Vexelerere og Pantelaanere. — Arbeidet var i mange Haaildteringer meget Ufuldkomment og klodset. Væverne anvendte kun Hpr og Uld; Hamp brugtes hin til Tongvcerk og meget grove Lærreder. Selve Vævningen stod paa et meget lavt Stand- pnnkt. Man brugte endnu ikke Pedaler, og havde Stykket nogen Brede, var der To om at væve det. Mpnstre kunde man endnU ikke væve, og naor man vilde have Msnstre i Tsiet, maatte de broderes, hvorfor ogsaa Broderiet med Silke, Uld, Sslv- og Gllldtraad og Perler blev drevet meget. Silkestoffer kom i Hovedsagen fra Udlandet; Silkevævers kjendtes kun lidet paa den Tid i Frankrig. Det var især i de flanderske Siceder, at Væveriet stod i Anseelse, hvad Klæde og Lærred angik. — Med Hensyn til ZEdelstene og Guld, var man endnu ikke kommen videre i Smagen, end at man kurlde tage tiltakke med meget plumpt Arbeide, naar blot Stenene vare meget store og Gnldet veiede be- tydeligt. Begge Dele bleve meget anvendte til at smykke Kirkerne med, og man kan beundre Kostbarhedeil af disse Prydelser, men ikke Arbeidet. Man synes at have næret meget Ubekjendt med Lodning; thi i Reglen nittede man de enkelte Stykker sammen. Ciseleringen er derimod ofte ret heldig; men Franflmcendene stode dog langt tilbage for Dsterlcenderne og Araberne i alt Metalarbejde. — Det finere Smedearbeide havde gjort et betydeligt Fremskridt, og dette skyldtes sikkert nok KirkearchitektUren, hvad kan sees deraf, at Ornamenterne f. Ex. paa en Laas ere i fuld- komment gothifk Stiil, men for at holde os til Exemplet, er Mechatlismen i Laasen meget flet. — Ogsaa i Ibenholts- arbeiderne seer man nu langt større Smag og Nethed end tidligere. En Industri, som ganske hyrer him Tid til, er Afskrivningen af Byger og den ofte dermed i Forbindelse staaende Miniaturmaling; men smukke som disse Arbejder ofte ere, betale de sig ikke som Industri. Af de tre Bog- 6