Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

82 handlere, som fandtes i Paris 1313, var den enes Kone Lappeflræderfle, og de to andre vare tillige Viinhandlere. Det bør ikke her forbigaaes, at Opfindelsen af Papir af Bomuld og Klude skriver sig fra det tolvte Aarhundrede; i Slutningen af det trettende AarhUndrede fik det almindelig Anvendelse. En Hovedgrirnd, til at det egentlige Haandvcerk skred faa langsomt frem, laa i Langsvcesenets Ordning, der ikke tilstedede den nødvendige Deling af Arbeidet. Hvad nu ofte er deelt imellem fire eller fem eller endnu flere særskilte Haandvcerk, var da samlet under et eneste. Haandvcerkeren maatte derfor bestjeftige sig med altfor mange Ting, til at han kllnde naae nogen stor Færdighed i hver enkelt. Z det tolvte AarhUndrede forfærdigede f. Ex. Guldsmedene alt det Arbeide af Gnld, Splv eller Kobber som skulde pryde Kirker og Huse, desuden alle Slags Smykker, Bægere, Fade, Kors, Kroner o. s. v., o. s. v. Enhver Guldsmed flulde forstaae at udsyre et hvilketsomhelst af disse Arbeider, og desuden flulde han selv forfærdige alle de Redskaber, han brugte dertil, saasom Ambolt, File, Tænger o. s. v. Det er derfor ikke til at undre sig over, at alle Gjen- stande, der krævede nogen Dygtighed af Haandværkeren, vare forholdviis dyre. Medens et Maal (setier du Paris 240 Hvede 1304, som endda var et Dyrtidsaar, kostede 40 Sons, og en flaglet Oxe 1 Livre 10 Sous, var Prisen paa en Ibenholts Flsite 3 Livres, paa et illumineret og indbundet Breviarmm 1 Livre 40 Sons, paa et af Evangelierne 4 Livres 10 Soils, paa to Hjelme, den ene med Visir, 6 Livres, paa en Alen Klæde 1 Livre 40 Sons o. s. v. Paa en Tid, da næsten Ingen kunde læse, faldt det af sig selv, at man ikke betjente sig af skrevne Bekjendtgjsrelser, Opslag eller den Slags Reklamer, hvori vor Tids Handlende ere saa stærke. Zstedetsor havde man Udraabere, som paa de meest befærdede Gader og Pladse udstrege, hvad de