Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

83 Handlende og Haandvcerkerne havde tilsalgs. De mindste Handlende og Haandvcerkere løb selv omkring med deres Varer Under idelige Udraab, ganske som vore Sælgekoner, medens derimod de rigere og solidere ikke forløbe deres mørfe Sutif eller Værksted. Haandvcerkere af samme Haandtering boede gierne i samme Ovarier eller Gade, dog var der al- lerede den Gang Qvarterer, som iflæng beboedes af alle mulige Slags Næringsdrivende. Msrke, snevre, snoede og flet bro- lagte som disse Gader vare, herflede der dog et Liv og en Tummel i dem, som vi knap kjende til i vore Dage. Trængselen paa disse Gader forsgedes end yderligere derved, at Qvceg og Sviin løb om eller stode buntme til Hnsene. Gaderne vare i Neglen lukkede ved begge Ender med Lænker eller Gitterporte. Handelen tog det samme Opsving som Industrien, navnlig i det trettende Aarhundrede. Lyon, Avignon og Marseille sendte fra nu af regelmæssigt to Gange om Aaret en Flaade til Alexandria og stode over Alexandria i Forbindelse med Cairo, hvor Franskmcendene og særlig Flamlænderne havde et Marked for deres Klæde. Orientens Frembrin- gelser bragtes saaledes til det nordlige Frankrig og ad Rhinen til Holland. I Flandern og Picardi dannede 24 Byer den saakaldte londonsie Hansa, hvis Hovedpiemed var Handelen med England. Fremmede Handlende, fornemmelig Italienere, bessgte nu jevnlig Frankrig, og Kongerne begyndte at have Conslller i Nabolandene. Baade Norden og Syden deeltoge i dette Handelsrore, men medens Norden fortrinsviis var indnstridrivende, var Syden fornemmelig optagen af mer- cantile Interesser, og denne Forskjel gav hver sit eien- dommettge Præg. Z Norden vare Sæderne strengere, man var begjcerligere efter Vinding, men tillige tarveligere, ar- beidsommere og mere sparsommelig end i Syden, hvor der herflede langt mere Luxus og Forlystelsessyge, men hvor man paa den anden Side modle mere gjcrstevenlig Fore- 6