Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

84 kommenhed. I Syden var dog Montpellier den By, som aller- først vandt Betydning som Handelsstad og som efterhaanden kom i Forbindelse med alle Middelhavets Byer, hvorfor man ogsaa i denne By traf en uhyre Sammenstrpmning af alle mulige Fremmede — Italienere, Grækere, Spaniere, Eng- lændere, Arabere, Wgyptere og Zvder. Montpellier var for Frankrig, hvad Venedig og Genna vare for det øvrige Eu- ropa, nemlig Hovedforbindelsen imellem det og Orienten. Montpellier havde et for den Tid sjældent klart Blik for, hvad der kunde tjene og befordre Handelen. Indfprsel og Udfsrsel vare frie, der betaltes ingensomhelst Toldafgift; Mo- nopoler kjendte man ikke noget til; kort der var gjort alt for at fremme Omsætningen. Der var i denne By mange Banqmers, og de dannede Byens mægtigste Corporation. Som egne Frembringelser ubførte den Spanskgrønt, Klæde, fornemmeligt kraprpdt Klæde, Læder, Kniv- og Gnldsmed- arbeide samt emaillerede Gjenstande; rnen desuden udfsrtes en betydelig Deel as det vorige Frankrigs Produkter ad denne Vei. - I Norden var Ronen den vigtigste Handelsby. Edward Confessor tilstod ben visse Handelsrettigheder i Lon- don, og ester Englands Erobring af Normannerne, kom Rouen i livlig Handelsforbindelse med hele England. Hen- rik Plantagenet fljenkede Byen Handelsmonopol paa Irland. Tillige pleiede den et livligt Samqvem med Skotland, men især med Hansestcederne og de flanderfle Byer. Imod Syd gik dens Handel til Guienne, Spanien, PortUgal ja endog til Genna og Venedig. Fra disse Lande inbførte Remen Uld, raa Huder, Pelsværk, Bly, Tin, Zern, Kobber, Byg- ningstommer, forskjellige Farvestoffer, Alun, Salt, saltet Fisk, Tjære og Beg. Udførselen bestod i flint Klæde, garvede Huder, Knive, Meel, Korn og Most. Kongerne og de store Lehnsherrer begyndte nu at indsee Fordelen af at beskytte de Handlende. De paalagde deres Vasaller at hjælpe og understøtte Alle, der reiste for Han-