Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

85 delens Skyld, og gjorde dem ansvarlige for Veienes Sikker- hed imod Rsvere, baade imod Roverne af Profession og imod de ikke faa Herrer, der sandt deres Regning ved at udplyndre reisende Kjobmcmd. Men man indestod i det Hsieste ikkun for Sikkerheden om Dagen; den, der vilde reise om Natten, maatte giøre det paa egen Risico. Usikker- heden vedblev at være meget stor, iscer paa Grund af de idelige Krige imellem Kongen og hans Vasaller, imellem disse indbyrdes og imellem Frankrig og Nabolandene. Kom saa hertil de flette, ofte ufremfommelige Landeveje, kan man ikke Undre sig over, at de Handlende foretrak Ssveien baade paa" Floderne og paa det aabne Hav, der frembyd mindre Usikkerhed, Fare og Ulempe. Heri maa man tildeels ogsaa syge eit Grund til, at de forfljellige Hansaer, der jo benyttede Syveren, bleve saa rige. For at byde paa alle disse Farer og Ulemper, som paa alle Sider truede Handelen, indrammede man Kjsbmcendene store Forrettigheder, naar Talere var om at sikkre dem deres Tilgodehavende. Z nogle Provindser havde Kjobmcendene Lov til at indqvartere Folk (des mangeurs — Spisere) hos deres Skyldnere. A andre Provindser havde Borgerne Ret til nden Dvrighedens Mellemkomst at gribe og holde fængslede de Personer, der ikke vilde betale. Creditor tog alt, hvad deres Skyldnere besadde as Lpspre og fast Eiendom, og dersom det ikke dækkede hans Tilgodehavende, holdt han sig til CaUtionisterne. Det var desuden en almindelig Skik, at gjørc en heel By, en heel Provinds, et heelt Rige an- svarligt for den Gjceld, som den enkelte Borger havde gjort. Dersom en Pariser Borger havde Noget tilgode hos en Mand i Bordeaux eller i Italien, som ikke vilde betale, greb han ben fyrste den bedste Person fra Bordeanx eller Italien og holdt ham arresteret, til han fik sit Tilgodehavende, eller dersom en saadan Person ikke var at saae fat i, satte han sig i Besiddelse af Gods og Ejendele fra vedkonimende Sted,