Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

86 hvor som helst og ved hvilkesomhelst Midler det lod sig gjsre, og Udleverede dem ikke, før han havde faaet sine Penge. Saa ofte der udbryd Krig imellem Kongen og en Nabo- fyrste eller en Vasal, blev det øjeblikkeligt forbUdt at udsyre en stor Mængde Gjenstande. Under Striden imellem Philip den Smukke og Pave Bomfacms 1296 blev det forbUdt at Udsyre af Riget Guld, Solv, ZEdelstene, Vaaben, Heste, Fødemidler og AmmUnition. Straffene for Overtrædelse as disse ForbUd vare ofte meget haarde. Undertiden forirden Confiskation legemlige Straffe. Uden særlig kongelig Til- ladelse tnrde der da ikke engang handles med venskabelige Magter. Paa en Tid, da Krig hprte til Dagens Orden, maatte disse ForbUd tynge svært paa Handelen. Kommer nu hertil, at Administrationen var meget uregelmæssig, og at baade den og dens Embedsmcend gik frem met) en Vilkaarlighed og LUnefUldhed uden Grcendser, bleve alle slige ForbUd og Hindringer endnu utaaleligere. Kjpbmanden kunde faae Lov til at føre ud og ind, som han vilde, naar han blot enedes med vedkommende Embedsmand om at dele Fordelen. Kongemagten gav selv Exempel i saa Henseende; naar den Udstedte et sligt ForbUd, forbeholdt den sig selv at sælge saa mange Dispensationer fra Forbudet, som den fandt for godt. Altfor ofte benyttede Kon- gerne disse ForbUd og Paalæg som et Middel til at skaffe sig Penge. Der herstede i denne Retning den samme Uovereens- ftemmelse og Forvirring font i alle andre. Imellem Herstab og Herflab, som imellem By og By var der Toldgrændser (barrieres) og dertil fuldt op af særlige Rettigheder. Een Ver var fri, en anden var det ikke. Een Flække havde Lov til at udfore sine egne Frembringelser, en anden kilnde Ud- føre alt muligt og atter en anden kun enkelte Gjenstande. De store selvstændige Communer havde, som naturligt var,