Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1896

Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 23

UDK: 537 531

Af

Professor H. O. G. ELLINGER

MED ILLUSTRATIONER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
6 — men da jeg dog alt har faaet nogle gode Resultater, selv om de i Skjønhed og nitid Udstyrelse ikke kunne sættes ved Siden af det tydske Billede, hvad der iøvrigt heller ikke er tilstræbt, vil jeg dog ikke tøve med at bringe Sagen frem. Billederne vil jeg strax sende rundt, for at de kunne naa at blive sete af Alle. Det er en Foredragsholders Pligt, at han søger at have alle sine Tilhørere med, saa at han ikke anvender Forestillinger og Udtryk, der ere Tilhørerne ubekjendte. Jeg vil derfor gaa lidt systematisk tilværks. Et Legeme kan bringes til at lyse, naar det op- hedes til en saa høj Temperatur, at det gløder; et saadant stærkt glødende Legeme udsender da Straaler, der give Lys, men de give tillige Varme og kemiske Virkninger, saaledes som vi især kjende det fra Solen. Et saadant Legeme kunne vi sammenligne med en mægtig Orkesterklang; i denne have vi en Masse Toner af forskjellig Højde: ved de høje Fløjtetoner sættes Luften i hurtige, af de tykke Basstrænge i langsomme Sving- ninger, og som det her gaar Luften, saaledes gaar det den Alt opfyldende Æther: den glødende Sol sætter den i Masser af Svingninger med ulige Hastig- hed, og nogle af disse Svingninger formaa at paavirke vort Øje, altsaa at frembringe Lysindtryk; det er ikke Straalerne med de hurtigste, heller ikke dem med de langsomste Svingninger, men Mellemslagsen; de højeste „Toner“ fra Lyskilden virke paa en fotografisk Plade, de laveste frembringe Varme, og derimellem ligge da de, der give Lys, men foruden Lys give de dog ogsaa nogen Varme og nogen kemisk Virkning. Disse Straaler med ulige Hurtighed i Svingningerne kan man faa