Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

skilt ud fra hverandre ved Hjælp af et Prisme, thi naar Straalerne trænge igjennem et saadant, bøjes de af til Siden, og det desto mere, jo hurtigere deres Svingninger gaa for sig. Forholdene blive da, som Figuren viser. Af Lysstraalerne ere Svingningerne i det røde langsomst, hurtigere ere de i det grønne og hurtigst i det violette. De Straaler, i hvilke Sving- ningerne ere endnu hurtigere, og som have alene kemiske Virkninger, kaldes ultraviolette Straaler. Vil man have mange af de mørke Varmestraaler ud af Prismet, maa dette helst være af Stensalt, men vil man have mange af de ultraviolette Straaler frem, maa det være af Kvarts. Det viser sig nu, at den ene Slags Straaler kunne ligesom forvandles til en anden Slags: lave „Lystoner“ kunne forvandles til høje og omvendt. Naar man saa- ledes lader Sollyset ramme den mørke Vædske, man faar ved at opløse Jod i Svovlkulstof, trænger der absolut intet Lys igjennem, men derimod en Del af de langsomt svingende Varmestraaler, og naar man saa forener disse hen paa et lille Stykke Metal, kan