Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

8 dette derved blive saa varmt, at det gløder, d. v. v. udsender Lys, altsaa Straaler med hurtigere Svingninger. — Og det omvendte sker som sagt ogsaa. Enhver har set, hvorledes Petroleum lyser med blaaligt Skjær, naar Solen skinner paa det; dette skyldes mindre Solens Lysstraaler som mere dens ultraviolette Straaler, thi dersom man lader Straalerne først gaa igjennem et Kvartsprisme og holder alle Straaler tilbage undtagen de ultraviolette, saa at kun disse træffe Petroleumen, saa kommer det blaa Skjær ogsaa frem — og i Lys- straaler ere Svingningerne langsommere end i de ultra- violette Straaler. Legemer, der som Petroleum komme til at lyse selvstændig, naar de bestraales, siges at fluorescere. Men saa er der en Del Legemer, der ikke alene komme til at lyse ved at bestraales, men som ogsaa vedblive med at lyse, naar Bestraalingen er holdt op; de „lyse i Mørke“ og siges at fosforescere. Fluorescenz og Fosforescenz kaldes med et Navn Foto-Luminiscenz: Lysning ved Bestraaling. Men man har dernæst ogsaa en Elektro-Lumi- n iscenz, en elektrisk Lysning, Lysning ved Elektricitet. Herved tænker jeg ikke paa det elektriske Lys, som jo fremkommer derved, at en elektrisk Strøm udvikler Varme i den Ledning, den gjennemløber, og naar Varmeudviklingen et Sted er saa stærk, at der kommer en Glødning i Stand, saa har .vi det elektriske Lys. Nej, ved den Lysning, man kalder Elektro-Lumi- niscenz, omsættes Elektriciteten direkte til Lys. Men kan det, vi kalde Elektricitet, skabe Lys, og er Lyset Æthersvingninger, saa maa Elektriciteten ogsaa