Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

9 være Æthersvingninger; og saaledes er det ogsaa. I den sidste halve Snes Aar have to Ting sat større Kredse af Fysikere i Arbejde og vakt Interesse over- alt, nemlig dels Frembringelse af elektriske Svingninger, deres Udbredelse i Luften og i andre Legemer, hvorved man har fundet Love, der ere ganske de samme som dem, vi kjende for Lysets Vedkommende — og dels elektriske Lysfænomener i fortyndet Luft. Hvori bestaar da Forskjellen imellem elektriske Svingninger og Lys- svingninger? Kun i den forskjellige Hastighed! De elektriske Svingninger ere langsomme, men kunde man faa dem til at blive mange Gange hastigere, ja saa vilde man have Lys. Tes la har forsøgt paa at gjøre dette, og han er naaet meget vidt, men naar dog næppe Maalet, da der stiller sig praktiske Hindringer af mekanisk Natur i Vejen; det vilde ellers være en økonomisk Maade at lave Lys paa, thi i de Frem- gangsmaader, som ellers anvendes hertil, gaar det meste af den Energi, som spenderes, med til at lave Varme, og det var ikke det, vi her tilstræbte at faa. Professor Ebert i Kie] gik da for et Aarstid siden en anden Vej til at skabe en økonomisk Fremtidslampe; han gjør det igjennem en Forvandling. Han faar fosforescerende Legemer til at indsuge elektriske Sving- ninger, og dette giver dem Evnen til at udstraale Lys. Vi se af disse noget spredte Exempler, at Lys, Elektricitet, og vi kunne tilføje Magnetisme, gribe saa- ledes ind i hinanden, at der ingen Tvivl er om, at de i deres inderste Væsen ere identiske. Jeg smugler ikke her pludselig Magnetismen ind, thi overalt hvor vi have med strømmende Elektricitet at gjøre, der have vi