Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

15 Røntgen tager et Crookes’sk Rør og omgiver det helt og holdent med et sort Kartonhylster; han gjør bælg- mørkt i Stuen, sender Elektriciteten til Anoden og Katoden, og man kan da intet se, thi Lyset fra Røret kan ikke trænge igjennem Hylsteret. Men naar der til Hylsteret nærmes et Stof, der har den Egenskab at flourescere, saa ser man en Lysning paa dette Stof. Røntgen benytter især de smaa naaleformede Krystaller af et Stof, der kan tilberedes i et kemisk Laboratorium, og som hedder Baryum-Platin-Cyanyr; disse Krystaller kan man pulverisere i en Morter, og de fine Korn drysses saa i et regelmæssigt tyndt Lag paa et Stykke Papir eller Pap, der er vædet med lidt Vand, og som derved binder Kornene til sig. Naar dette Papir altsaa holdes i Nærheden af Hylsteret med det Crookes’ske Rør, og især ud for det Sted, hvor Katodestraalerne ramme Glasset, ser man Papiret lyse, men man har kun med svage Virkninger at gjøre. Virkningen kommer ogsaa frem, men endnu svagere, naar man benytter dette Stykke Kalkspath, eller denne lille Flødekande, som er lavet af Uranglas o. s. v. Røntgen siger saa, at denne Lysning maa hidrøre fra, at der fra Røret gaar Noget ud igjennem Hylsteret hen og virker paa Papiret; han kalder dette Noget for X-Straaler, og det fordi x er den almindelige Betegnelse for den ubekjendte Størrelse i en mathematisk Ligning; om dette x nu virkelig er saa ubekjendt, skulle vi dvæle lidt ved senere. Straalerne selv frem- bringe intet Indtryk i Øjet. Jeg lægger nu et Crookes’sk Rør i en Papæske, lægger Laag paa; vi gjøre mørkt i Salen, føre Elek-