Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg

16 triciteten til, og De ser Intet. Men nu stiller jeg foran Æsken ud imod Dem det hvide Papir med Pulveret, og De ser tydelig Lyset paa Papiret. Jeg skyder et tyndt Aluminiumblik imellem Æsken og Papiret, men Lyset svækkes ikke meget, saa at Straalerne gaa let igjennem Metallet; denne noget tykkere Messingplade holder dog det meste af Straalerne tilbage, saa at Lysningen nu er saa svag, at kun de allernærmeste kunne se den. Denne Protokol standser ikke Straalerne helt, Ebonit heller ikke, men Lakstangen her er for tyk, den holder næsten alle Straaler, der træffe den, tilbage, og De ser en tydelig Skygge af den paa det lysende Papir. Holder man sin Haand med Fingrene samlede imellem Æsken og det lysende Papir, ser man mørke Striber, adskilte ved lyse; det er Knoglerne, der standser Straalerne paa deres Vej hen til Papiret, medens Kjødet lader dem gaa langt lettere igjennem. Røntgen fandt saa endvidere, at naar han om- byttede det fluorescerende Papir med en fotografisk Plade (en Glasplade, paa hvis ene Side der findes et lysfølsomt Lag af Bromsølv-Gelatine), saa paavirkes Pladen af Straalerne, om end denne Paavirkning gaar meget langsomt for sig. Ser vi bort fra Virkningens Hurtighed, saa er det altsaa, som naar der falder Sol- lys paa Pladen; det maa dog erindres, at det mindre er Solens Lysstraaler, men i langt højere Grad dens ultraviolette Straaler, som ere virksomme. Da Magnium- lys og det elektriske Buelys ere ret rige paa den Slags Straaler, saa egne de sig godt til Fotografering. Jeg skal endnu tilføje, at Røntgen ogsaa fik de her nævnte Virkninger frem, da han lukkede det