Foredrag Over De Røntgen'ske Forsøg
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1896
Forlag: REITZELSKE FORLAG (GEORGE C. GRØN)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 23
UDK: 537 531
Af
Professor H. O. G. ELLINGER
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Crookes’ske Rør med en 2mm tyk Aluminiumplade og
lod Katodestraalerne falde paa den.
Nu er det Spørgsmaalet, om vi her have med
Katodestraalerne at gjøre, om hvilke det da maatte
antages, at de ere slupne ud af Glasset ud i den frie
Luft, eller om vi have med en ny Art af Straaler at
gjøre, der udsendes af Glasset, naar dette bringes til
at fluorescere grønt ved at bestraales af Katodestraalerne.
Af disse to Muligheder er der unægtelig meget, der
taler for den første, hvad jeg om lidt skal dvæle ved,
men Røntgen helder jo foreløbig mest til den Anskuelse,
at vi have med en ny, hidtil ukjendt Art af Straaler
at gjøre.
Om Katqdestraaler ligger det af mange Grunde
nær at antage, at de ere en Slags ultraviolette Straaler,
altsaa at Svingningerne i dem foregaa med overordenlig
stor Hastighed, saa at de svare til meget høje Toner.*)
Blandt Andre er Professor Wiedemann i Erlangen
af den Anskuelse, og han er en af dem, der har givet
sig mest af med Undersøgelser over den elektriske
Lysning i luftfortyndet Rum. Der er dog sikkert en
væsentlig Forskjel paa de Maader, paa hvilke Sving-
ningerne foregaa i de sædvanlige ultraviolette Straaler
og i Katodestraalerne. I disse Dage har Jaumann
offentliggjort et Arbejde, der forresten var i Trykken
den Gang, Røntgens lille Afhandling kom frem, og i
dette Arbejde forfægter han med saare gode Grunde
*) I en i disse Dage udkommen Afhandling meddeler Gean
Perrin nogle Forsøg, som han mener støtter den Crookes’ske
Theori, ifølge hvilken man i Katodestraalerne har med en
Bevægelse af materielle Dele at gjøre (straalende Materie).