Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

den naaede det f. Eks. ikke i Billedet af den blinde Pige, hvori Kunstneren havde begaaet den Fejl at hensætte en plastisk udformet Figur paa en Baggrund, der var dekorativt behandlet som en Flade. Den naaede det af anden Grund heller ikke i det storstilet tænkte Tusmørkebilled med Stodderne, der lytter til Aftenklokken; thi her var Karakteren i Tegningen knækket over i Karrikaturen. Men Kunstneren havde dog allerede gen- tagne Gange — f. Eks. i det næsten hieratisk stive Billed af den gamle Kone med Hænd- erne foldede i Skødet, paa sin Vis ogsaa i de gribende sjælfulde Tegninger til „Den gamle Mands Søn“ — arbejdet sig nær op mod den monumentale Form, og for saa vidt var man ikke uforberedt paa at modtage et saa monu- mentalt Billed fra hans Haand som Dobbelt- portræts paa Forårsudstillingen i 1901. Men hvad der overraskede i dette store, stille Billed var den Sans, som Rædslernes Maler her lagde for Dagen for Menneske- skønhed og skøn menneskelig Stemning. Paa en Balkon højt oppe over Paris’ Tage var dette Dobbeltportræt af en Billedhugger og hans Kvinde malet. I en stor Syntese gav Baggrunden et baade smukt og slaaende sandt Indtryk af Staden ved Seinen. Det var dog ikke dérpaa alene, at det var kendeligt, hvor Billedet var malet. Det viste umiskendeligt, at det var blevet til under Indtryk af Puvis de Chavannes, hvis „Pauvre Pécheur“ har maattet være egnet til at hidføre et Tøbrud i den unge danske Kunstners Sind, og hvis Fresker i Pantheon har kunnet lære ham at give sine Følelser Luft i de lange, vemodige Rythmer, der aander i Dobbeltportrætets Linjer. Der er dog en Forskel imellem disse og tilsvarende Linjer hos Puvis de Chavan- nes. Thi medens det store Drag i Linjerne hos denne som oftest indskrænker sig til at være et lidt kvindeligt kærtegnende Strøg hen over Formen og udelukker en alvorlig Fordybelse i denne, er det i Ejnar Nielsens Billed forenet med et mandigt Greb om Formen, som man har ondt ved at tænke sig fastere. Det betyder i hvert Fald indtil vid- ere, dette Billed, det yderste, som dansk Malerkunst har naaet i Retning af storstilet og energisk Formbehandling. Af saadanne Indsatser af personlig Energi, som Willumsens eller Ejnar Nielsens, paa Udviklingen af en stor og monumental Form for vor Kunst, er der ikke flere at nævne. Derimod kan endnu fremhæves nogle unge Kunstnere, der, delvis ved direkte at indføre tidligere Tiders ædle Stil i vor Kunst, har bi- draget til Forsøget paa at ændre og forædle dens Fysiognomi. Saaledes fandt Fru BER- THA DORPH sig tidligt til rette med sin ualmindelig sikre plastiske Formsans inden- for de strænge og knappe Formler for Por- trætkunst, som blev skabte af Domenico Veneziano, Piero della Francescas Lærer, og andre af det 15de Aarhundreds Italienere. Tidligere end hun havde CLEMENT — efter at have opgivet sine ungdommelige Forsøg paa at følge den nyeste franske Mode malet Portræter med Benyttelse af lignende Formler; men han bevarede stedse indenfor disse noget af det Roed’sk-Vermehren’ske minutiøse og noget tørre Detailstudium, og derfor syntes ofte hans fine og samvittigheds- fulde Kunst mere flittigt færdig end egentlig fuldendt i Formen. Mere Friskhed — til Gengæld maaske ogsaa noget mindre Fast- hed i Kunstnerkarakteren — er der hos FIND, der skiftevis har heldet til den gam- meldanske, borgerlig-demokratiske og den moderne europæiske, kunstnerisk-aristokrati- ske Opfattelse, og hvis seneste Portræter forener en Trang til djærv Sanddruhed mod det maleriske med en vedblivende Trang til at skildre det menneskelige indenfor alvor- lige, holdningsfulde Omrids. Sidstnævnte Trang finder man ogsaa, men i en vegere Form hos VEDEL, en ung Portrætmaler, hvis Fejl det er at præparere sin Kolorit lidt bestikkende å la gamle Maleriers, men i hvis første Billeder der var noget ægte hjærteligt og virkelig hjærtevindende, som ellers ikke er moderne blandt de yngste, om end det stundom f. Eks. hos WANDEL, TETENS eller TYCHO JESSEN — lister sig ubudent ind paa Trods af alle Forsæt om at omgive Fremstillingen med Stilens stive Ceremoniel. Stilens stive Ceremoniel! Derom samler Bestræbelserne sig nu kun altfor villigt. Om det saa er Træerne i Naturen, bliver de det underkastede, og de pudses nuomstunder af Landskabskunsten i samme naturfjendske Aand, hvori de i Fortiden studsedes af Ha- 224