Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

HEINR. HANSEN: Gustav Ill’s Værelse paa Drottningholm KUNSTMUSEET THOMAS VILHELM PEDERSEN var født paa Karlslundegaard ved Køge d. 28. Januar 1820. Ligesom Faderen, der var Kaptejnløjt- nant og senere Kommandør i Søetaten, valgte han at gaa den sømilitære Vej og i 1841 blev han Sekondløjtnant. Fra Barn af havde han vist Ævner for Tegning, og hans Lyst til Kunst- en blev efterhaanden saa stærk, at han af Kong Chr. VIII opnaaede en Orlov paa fire Aar — fra 1842—1846 — for at uddanne sig ved Aka- demiet. Han optoges straks i Modelskolen; des- uden søgte han Undervisning hos Marstrand. I 1848 meldte han sig paany til Tjeneste, deltog i Krigen og gjordes til Fange af Tyskerne. Efter at han var bleven udløst, udnævntes han i 1850 til Premierløjtnant. Aaret efter giftede han sig og boede fra nu af i Nyboder. Hans Helbred havde fra hans tidlige Ungdom været svagt og havde ofte lagt ham Hindringer ivejen; i 1856 gjorde han sit sidste Togt. Tre Aar efter, Nat- ten mellem d. 12. og 13. Marts 1859, døde han. Det var H. C. Andersen selv, der bevirkede, at Vilh. Pedersen blev hans Illustrator. Han anbefalede ham nemlig som saadan til sin Leip- ziger-Forlægger, og Følgen blev, at den første illustrerede Udgave af Æventyrerne udkom paa Tysk i 1848. Men Aaret efter udkom Bogen i en forøget Udgave med ialt 126 Illustrationer paa Dansk hos C. A. Reitzel. I 1855 udkom en ny Samling Æventyr med 55 Illustrationer, og i 1862—1863 en Udgave i 2 Bind, hvori 211 af Vilh. Pedersens Tegninger var samlede. I alle disse Udgaver var Billederne gengivne i Træsnit, og det er først fornylig i en „Kunst-Udgave“, det Gyldendalske Forlag har udsendt, og i hvil- ken Vilh. Pedersens Original-Tegninger i deres oprindelige Skikkelse er gengivne ad fototypisk Vej, at man lærer ham som Kunstner fuldtud at kende. GEORG URBAN FREDERIK JÜRGENSEN, eller, som han kaldte sig, Fritz Jürgensen, til- hørte den bekendte Uhrmagerfamilie og fødtes paa Østergade i København d. 25. Oktober 1818. Han maatte mod sin Vilje lære sin Faders Pro- fession og efter dennes Død overtage Uhrmager- forretningen; men det varede ikke mange Aar, før han opgav denne for fremtidig — og ofte kummerligt nok — at ernære sig som Maler. Dog forbeholdt han sig Forretningens Privile- 80