Særtryk af Naturens Verden
(Kvælstofproblemet)

496 Temp. % Kvælstofilte: Temp. % Kvælstofilte 1500°... 0.10 3000°... 3,57 2000°... 0,61 3500°... 5,8 2200°... 1,00 4000°... 8,0 2500°... 1,79 abs. Temp, altsaa er lig 1227° C. Reaktionshastigheden maales ved den Tid, der hengaar, medens givne Mængder Stoffer omsætter sig kemisk med hinanden; ogsaa den er stærkt afhængig af Tempera* turen. Nogle kemiske Processer forløber hurtigt ved almindelig Tem* peratur, andre først ved højere Temperatur; men for alle kemi-- ske Processer gælder det, at deres Hastighed forøges, naar Tem* peraturen stiger. Kvælstofiltedannelsen forløber ved almindelig Temperatur umærkeligt langsomt, først over 1500° bliver Ha* stigheden kendelig. Allerede af den Grund er det nødvendigt at gennemføre Processen ved høj Temperatur, men af Tabellen fremgaar det tillige, at hvis Udbytterne af Kvælstofilte skal være blot nogenlunde rimelige, maa der arbejdes ved meget høj Temperatur, og selv ved de højeste Temperaturer, der kan anvendes i Tekniken, 3-4000°, er Mængderne endda ikke sær. lig store. Hertil kommer, at man i Praksis langtfra kan opnaa de teoretisk mulige Udbytter, fordi Ligevægten gaar tilbage, naar Luftmassen efter Passagen gennem Flammebuen afkøles. Først naar man er kommet ned under 1500° bliver Kvælstofih tens Spaltningshastighed saa lille, at Ligevægten holder sig; derfor maa den første Afkøling fra den meget høje Temperatur og ned til ca. 1500° foregaa meget hurtigt, for at man kan be* vare det mest mulige af den dannede Kvælstofilte. Ved den norske Ovn kan denne Afkøling foretages ved at fortynde Re* aktionsprodukterne med kold Luft, hvilket imidlertid ogsaa sæt* ter Kvælstofiltekoncentrationen ned og Vanskelighederne ved Absorptionen op. Et andet Moment, der stiller sig ugunstigt ved den elektriske Kvælstofforbrænding, er Strømudnyttelsen, og det af to Grunde. Den Hastighed, hvormed den kemiske Ligevægt søger at ind* stille sig, bliver desto mindre jo nærmere Systemet kommer til Ligevægtstilstanden, akkurat ligesom den Hastighed, med hvil* ken Vand strømmer fra et Kar over i et dermed forbundet Kar med lavere Vandstand, bliver desto mindre, jo nærmere Van* det er ved at staa lige i højt i de to Kar. Tegner man en Kurve