Fra Arbejdsnedlæggelsen Imellem Maskinarbejderne 1885

År: 1885

Forlag: Martius Truelsen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 7

UDK: 331.89

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
V. Ved Akkordarbejde garanteres Timelvnnen lldbetalt. \1. Privat Aftale med en eller flere Svende om andre Betingelser end ovenfor nævnte betragtes som Kontraktbnld Uanset om Svendene ere Medlemmer af Smede og Maskinarbejdernes For- bnnd eller ikke. Vi skal gennemgaa disse Fordringer og særlig dvæle ved de Punkter, der have vakt Modstand fra Dhrr. Kleinsmedemestres Side, fordringen om 30 Øre pr. Tinte er begrundet i, at der qennem- gaaende Udfordres en ftørre praktisk Dygtighed i Arbejdets tibførelfe paa Kleinsmedevcerkstederne end paa Fabriker, og det er anerkendt af Dhrr. At estre, at en Daglsn af 3 Kroner ikke er en uberettiget For- briitg. At Lsnnen ved Akkordarbejde garanteres udbetalt, er" en nød- vendig Fordring, fordi man vel har havt en Tinlelpn, der har været faa hsj, som ben man fordrer; men Mesteren har da sordret Arbejd derne til at Udsyre Arbejdet paa Akkord til Priser, hvorved man ofte Ee har kunnet endog tilnærrilelsesvis tjene Timelpnnen. Vi fordre at naar Arbejdsgiveren dikterer Akkordpriserne, maa han ogsan aarml- tere for, at der kan fortjened en passende Daglpn. Raar der arbejdes efter en ineKem Arbejdsgivere og Arbejdere gensidig oprettet Priskurant duver Forholdet selvfølgelig et andet. Det er ikke og har aldrig været vor Opgave at stvtte de Arbejdere, der hverken vil eller kan "bestille noget. Vi pnske kim en retfærdig Fordeling af ArbejdsUdbntlel det er det vi kæmpe for og det har skabt Spmpathi for vor Sag' hele Landet over. Punkt 6 har vore Modstandere forvansket paa en Maade, |aa man maa tro, nt Forbundets Hensigt var paa en Uberettiget Maade at gribe ind i de indre Forhold paa Værkstederne. Vi beklage at Dhrr. Klemsmedemestre hvem vi gentagne Ganae fontb for Arbeid's- nedlæggelseit indbyd til Møder, ikke efterkom vor Opfordring. I en saa vigtig Sag gælder det om, at filld Forstaaelse om de gensidige Rettigheder er tilstede forinden man tager Standpunkt. Ved Mp- derrie anmodede Arbejdernes Repræsentanter om, at en af deres Midte maatte have Adgang til Mestrenes Mpde for at motivere Grnndene til at Svendene havde stillet nævnte Fordringer. De fik imidlertid ikke Adgang til Mpdet, og Fremmede, der ikke vilde eller kande for- staa, hvad Arbejderne vilde, fortolkede deres Fordringer paa en Maade, som Arbejderne aldrig havde tænkt sig. Muligvis er denne Fortolk- ning kun fremkommet forbi man vilde vanskeliggøre en Overenskomst. Vi anse det for en Selvfølge, at hver enkelt Arbejdsgiver og Arbej- der afsliltter Akkord om Arbejdet, naar kun Arbejderen er sikret, at Fortjenesten ikke er mindre end ben fastsatte TimelM. At Arbejds- giveren skulde henvende sig til Forbandet, hver Gang hall skillde akkordere med en af sine Svende, vil Enhver fuitiie indse er en Umu- lighed, dels fordi det vilde paafpre begge Parter et stort Tab as Tidsspilde og dels fordi det vilde blive en evig Kilde til Stridig- heder mellem Dhrr. Arbejdsgivere og Forbnnde^ uden at gavlle nogen af Parterne. Hvad det er vi vil forhindre er, at Arbejdsgiveren skal tvinge Arbejderen ub af sin Forening, for derefter at kunne byde ham miubre for Arbejdet oq tvinge ham ind i hpjrepolitiske Foreninger.