Fra Arbejdsnedlæggelsen Imellem Maskinarbejderne 1885
År: 1885
Forlag: Martius Truelsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 7
UDK: 331.89
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V. Ved Akkordarbejde garanteres Timelvnnen lldbetalt.
\1. Privat Aftale med en eller flere Svende om andre Betingelser
end ovenfor nævnte betragtes som Kontraktbnld Uanset om
Svendene ere Medlemmer af Smede og Maskinarbejdernes For-
bnnd eller ikke.
Vi skal gennemgaa disse Fordringer og særlig dvæle ved de
Punkter, der have vakt Modstand fra Dhrr. Kleinsmedemestres Side,
fordringen om 30 Øre pr. Tinte er begrundet i, at der qennem-
gaaende Udfordres en ftørre praktisk Dygtighed i Arbejdets tibførelfe
paa Kleinsmedevcerkstederne end paa Fabriker, og det er anerkendt af
Dhrr. At estre, at en Daglsn af 3 Kroner ikke er en uberettiget For-
briitg. At Lsnnen ved Akkordarbejde garanteres udbetalt, er" en nød-
vendig Fordring, fordi man vel har havt en Tinlelpn, der har været
faa hsj, som ben man fordrer; men Mesteren har da sordret Arbejd
derne til at Udsyre Arbejdet paa Akkord til Priser, hvorved man ofte
Ee har kunnet endog tilnærrilelsesvis tjene Timelpnnen. Vi fordre
at naar Arbejdsgiveren dikterer Akkordpriserne, maa han ogsan aarml-
tere for, at der kan fortjened en passende Daglpn. Raar der arbejdes
efter en ineKem Arbejdsgivere og Arbejdere gensidig oprettet Priskurant
duver Forholdet selvfølgelig et andet. Det er ikke og har aldrig været
vor Opgave at stvtte de Arbejdere, der hverken vil eller kan "bestille
noget. Vi pnske kim en retfærdig Fordeling af ArbejdsUdbntlel det
er det vi kæmpe for og det har skabt Spmpathi for vor Sag' hele
Landet over. Punkt 6 har vore Modstandere forvansket paa en Maade,
|aa man maa tro, nt Forbundets Hensigt var paa en Uberettiget
Maade at gribe ind i de indre Forhold paa Værkstederne. Vi beklage
at Dhrr. Klemsmedemestre hvem vi gentagne Ganae fontb for Arbeid's-
nedlæggelseit indbyd til Møder, ikke efterkom vor Opfordring. I en
saa vigtig Sag gælder det om, at filld Forstaaelse om de gensidige
Rettigheder er tilstede forinden man tager Standpunkt. Ved Mp-
derrie anmodede Arbejdernes Repræsentanter om, at en af deres Midte
maatte have Adgang til Mestrenes Mpde for at motivere Grnndene
til at Svendene havde stillet nævnte Fordringer. De fik imidlertid
ikke Adgang til Mpdet, og Fremmede, der ikke vilde eller kande for-
staa, hvad Arbejderne vilde, fortolkede deres Fordringer paa en Maade,
som Arbejderne aldrig havde tænkt sig. Muligvis er denne Fortolk-
ning kun fremkommet forbi man vilde vanskeliggøre en Overenskomst.
Vi anse det for en Selvfølge, at hver enkelt Arbejdsgiver og Arbej-
der afsliltter Akkord om Arbejdet, naar kun Arbejderen er sikret, at
Fortjenesten ikke er mindre end ben fastsatte TimelM. At Arbejds-
giveren skulde henvende sig til Forbandet, hver Gang hall skillde
akkordere med en af sine Svende, vil Enhver fuitiie indse er en Umu-
lighed, dels fordi det vilde paafpre begge Parter et stort Tab as
Tidsspilde og dels fordi det vilde blive en evig Kilde til Stridig-
heder mellem Dhrr. Arbejdsgivere og Forbnnde^ uden at gavlle nogen
af Parterne. Hvad det er vi vil forhindre er, at Arbejdsgiveren skal
tvinge Arbejderen ub af sin Forening, for derefter at kunne byde
ham miubre for Arbejdet oq tvinge ham ind i hpjrepolitiske Foreninger.