Haandbog I Varekundskab; Kakao
Hefte III Kakao

KAPITEL I KAKAOTRÆETS SLÆGTSKAB OG FORSKELLIGE FORMER Kakaotræet tilhører i botanisk Henseende en tropisk-amerikansk Plantefamilie ved Navn Sterculiacéerne, hvis øvrige Repræsentanter ikke er kendt her i Europa udenfor de Lærdes Kreds. Fjernere ude er Familien beslægtet med vor vildtvoksende Katost og Stokroserne, baade de smukke, dyrkede fra vore Haver og den vilde Strandplante, hvis Rod giver os Lægemidlet Althæasaft, med de varme Landes Bomuldsplante, hvis Frøuld hos os bliver baade til Vat, Bomuldstöj og Celluloid, med Lindetræet, hvis Bast bruges af Gartnerne, med den skönne, blaablomstrede Hör, af hvis Taver der forfærdiges Lærred, med Vildvin og Vinstok og endelig med det oprindelig sydøsteuropæiske Hestekastanietræ, hvis store, mahognibrune Frø gjorde god Nytte under Verdenskrigen som Tilsætning til Menneskeføde og Kvægfoder. Det at göre Gavn ligger saaledes ikke fjernt fra Kakaotræets botaniske Slægtninge. 1 den lærde Verden fik Kakaotræet sit Navn af den store Linné, og det kom til at lyde Theobroma cacao; Linné byggede det op paa Grundlag af den gamle meksikanske Opfattelse, som vi under Kakaoens Historie straks skal høre nærmere om, idet han gik ud fra det græske tbeos, der betyder Gud, og samme Sprogs broma, der betyder Føde, for gennem Plantens Navn at fortælle, at Kakao er Gudernes Føde. Træet selv bliver aldrig synderlig höjt, gennemsnitlig ikke mere end 5—10 Meter, og kun meget gamle Eksemplarer naar op til 12—15 Meter. Ved »meget gamle Træer« forstaar man i Østen Eksemplarer paa 35—40 Aar, hvilket altsaa heller ikke kan siges at være særlig imponerende, og i Plantagerne plejer man gerne at regne Træernes Glansperiode for afsluttet med det 25. Aar, hvorfor de 3