Bygning og Indretning af Flaadens Skibe
Forfatter: Chr. I. E. Andersen
År: 1906
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 623. 8/9 gl.
Udgiven ved Marineministeriets Foranstaltning til brug ved Undervisningen i Skibsbygning ved Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Taarngulvet bestaar af 2 svære Dragere, der ligger mellem 2 Plat-
former, som er bygget af Plader og Vinkler. Kanonens Affutage er boltet
til de 2 Dragere.
Taarnet er beskyttet ved et vertikalt Panser af hærdet Chrom-
Nikkelstaal, som er anbragt paa Enderne af de 2 Dragere og paa Plat-
formerne. Paa Forsiden er Panserets Tykkelse 175 mm, paa Siderne
160 mm og paa Bagsiden 150 mm. Det hviler paa en Inderhud af 2 Tyk-
kelser 15 mm Staalplader.
Taarntaget bestaar af 2 Tykkelser 25 mm blødt Staal.
I Taget findes en Aabning, for at Taarnkommandøren kan faa fri
Udsigt samt sigte. Aabningen dækkes af en Panserkuppel, hvis største
Tykkelse er 150 mm.
Adgangen til Taarnet er fortrinsvis gennem en Aabning i Taget,
dog kan Passage gennem Taarnstammen ogsaa finde Sted, idet der
findes en Dør i denne ud for Banjerdækket og indvendige Trin i Taarn-
stammen herfra op.
Taarnstammen er foroven befæstet til en Staalstøbning, som boltes
til den underste Platform; denne Staalstøbning danner samtidig Anlæg
for de lodrette Ruller a, der styrer Taarnet. Rullerne forenes indbyrdes
ved 2 løse Jærnringe (1 foroven og 1 forneden), hvori deres Aksler kan
dreje sig; Rullerne bæres oppe ved de paa den underste Ring anbragte
Ruller b, der hviler paa en Bane c.
Yderbanen for Rullerne a dannes af en Staalstøbning, der er an-
bragt paa Panserdækket omkring Hullet. Denne Bane bærer en Tand-
krans d, som anvendes ved Taarndrejningen.
Naar Taarnet ikke skal betjenes, sænkes det ned og hviler paa den
faste Bane.
Omkring Banen er der paa Panserdækket anbragt en cylindrisk
Panservæg, der beskytter Taarnstammen med Tilbehør mellem Panseret
paa Taarnet og Panserdækket. Denne Panservægs Tykkelse er 175 mm,
Panseret er hærdet Chrom-Nikkelstaal og hviler paa en Inderhud af 2 Lag
15 mm tykke Staalplader.
Taarnstammen ender forneden i en Staalstøbning, der er forbundet
til et Stempel, som danner Taarnets hydrauliske Pivot. Stemplets Be-
fæstelse er udført ved et Halsjærn e, der er i 2 Dele, hvorved Stemplets
Eftersyn lettes. Stemplet er vist ned i en hydraulisk Presse af Støbestaal,
der er fastboltet oven paa Kølsvinet. Ved en lille Haandpumpe pumpes
der Vædske ind i Pressen, hvorved Stemplet løftes. I Betjeningsstillingen
er Taarnet hævet 20 mm op fra Hvilestillingen og bæres af Vædsketrykket
under Pivotstemplet.
Taarndrejningen kan foregaa enten ved Elektricitet eller Haandkraft.
Drejning ved Elektricitet sker ved en elektrisk Motor (8 HK), som er