Bygning og Indretning af Flaadens Skibe
Forfatter: Chr. I. E. Andersen
År: 1906
Forlag: NIelsen & Lydiche (Axel SimmelKiær).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 623. 8/9 gl.
Udgiven ved Marineministeriets Foranstaltning til brug ved Undervisningen i Skibsbygning ved Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
der er opstillet i 2 Rum; desuden findes der paa forreste Fyrplads 1 høj
cylindrisk Hjælpekedel. Maskineriet udvikler paa Forceringsprøve 4300
IHK, naar Skibets Middeldybgaaende er 4,86 m, og Farten er da 15,6
Knob. Kulbeholdningen er 240 ts, hvortil svarer en Virkningsradius paa
2400 Kvartmil ved 9 Knob.
Vandtæt Inddeling. Under Hoveddækket deles Skibet ved 9 vand-
tætte, tværskibs Skodder i 10 Hovedafdelinger. Skodderne og Hoved-
afdelingerne benævnes I, II o. s. v. regnet fra Skibets Forende.
Hovedafdelingerne er igen delt i mindre Underafdelinger ved Banjer-
dæk, langskibs og tværskibs Skodder samt Inderbund, saa at der i alt
fremkommer 81 vandtætte Rum, hvoraf 20 ligger imellem Bundene.
Adgangen til Rummene sker gennem vandtætte Døre, Luger eller
Lemme. Af vandtætte Døre findes 3 Slags, nemlig Hængseldøre, Løfte-
døre og Skydedøre; de 2 sidste Slags Døre er indrettet til at kunne
bevæges dels fra Rummene, hvori de er anbragt, dels fra Panser-
dækket. I Panserdækket er der, hvor Dørspindelen ender, anbragt en
Bøsning, der er forsynet med en Indikator, som viser, om Døren er aaben
eller lukket. Løftedøre er anvendt som Kulkassedøre, i Skoddet mellem
Maskinrummene og Akselgangene samt til Rum til Maskinens Brug i
Borde i Maskinrummene; der findes i alt 8 Løftedøre. Skydedøre er
anvendt ved Nedgangen til forreste Torpedorum, mellem Maskinrummene
og paa Tværskoddet mellem Agterbanjerne og Officers-Messen; der er
i alt 3 Skydedøre. Hængseldørene, i alt 18, er anbragt i Skodaabningerne
til Krudt- og Granatmagasinerne samt nogle af Gennemgangsaabningerne
i Skodderne over Banjerdækket. De vandtætte Lemme i Banjerdækket
til Lastrum, Kældere og Magasiner er alle paa Hængsler og forsynet med
Fløjmøtrikker eller Forvridere til vandtæt Tilspænding; der findes 20 saa-
danne Lemme.
Lænse- og Pumpemidler. Skibet er forsynet med 2 Slags Lænse-
midler, nemlig:
a. Dampstraalelænsere og Centrifugalpumper til at bortskaffe større
Vandmasser.
&. Pumpesystemet til den daglige Udpumpning af Lastvand.
a. Der findes 4 Straalelænsere, anbragt paa følgende 4 Steder:
Forbanjerne, forreste Fyrplads, agterste Fyrplads og Agterbanjerne.
Straalelænserne, der er opstillet paa Banjerne, suger fra Taarnrummene,
den paa forreste Fyrplads anbragte Straalelænser suger fra agterste Ke-
delrum og omvendt.
Stopventilerne kan for Kedelrummenes Straalelænseres Vedkom-
mende manøvreres baade fra det Rum, hvor Straalelænseren er anbragt,
og fra det Rum, hvorfra den suger; Stopventilerne for de 2 andre Straale-
lænsere aabnes fra det Rum, hvori de er anbragt.