Om de engelske Veie

Committee-Bereming fra 1823. 99 Ada m senior's, og Hr. W i l l i a m Ma c A d a nr s For- klaringer, med fuldkomment Held været forsogt (som er mange af Husets Medlemmer bekiendt) baade i Bristol og Exeter, og man er nn i Fcerd dermed paa de broelagte Veie i Grevskabet Lancaster. Man kan vanffeligen giere sig et Begreb om de For- dele, baade i Henseende til Behagelighed, Beqvemmelig- hed og Besparelse, fom Indvaanerne af denne store Bye vilde hoste af en saa vigtig Forbedring, og Committee» haaber, at det Forjog, man er i F«rd med ar giere i to for Committeen angivet (Pag. 77), at, da der under en Bei, som for 2 Aar siden var optaget til 8 eller 10 Tom- mers Dybde, og behandlet efter MacAdams System, siulde nedlægges et Gasror, befandtes Beten saa haard, at man næsten ikke kunde faae den op med Spidshammeren (pick-ax), saa at man opgav at nedlægge dette Ror, og foretrak at lægge to mindre langs med Siderne i en Strækning as 300 Yards (450 Alen). Det har imidlertid ingenlunde været denne ConducteurS Hensigt, her at sige noget Ufordeelagtigt om MacAdams Maade. Hans Forklaring om den omtalte Veis Fasthed er tværtimod givet som en Anbefaling for den, og bor ogsaa ansees derfor. Det har heller ikke været James Mae- Adams Mening, at en Steenvei er mindre fast end en Steenbroe, men kun, at der til den sidstes Optagelse bchs- ves en konstmcrssigcn oplært Arbcider, hvorimod Veien kan optages af en Dagleier. Det er i øvrigt mærkeligt, at Forskiellen mellem en Broe- læggers og en simpel Arbejders Lon kan være saa stor, at den ferste erholder omtrent sire Gange fta meget som den sidste, 3 Danmark er Forholdet ingenlunde saaledes. (7*)