Om de engelske Veie

Paterson om Veie. 113 vcere bedre og varigere med otte Tommer, end den ellers vilde blive med tolv Tommer af Materiale, og at man stedse siden, ved Istandsættelse af tilfældig Skade, vilde spare omtrent det halve Arbeide, og i det mindste en Trer diedeel af Materialet. Senere Erfaring har fremdeles overbeviist Forfatteren herom, og han mener, at det er indlysende for Enhver, at Fngtigheden paa den Maade aldeles afledes fra Deimar terialet. Naar dette er ssndersiaaet, fom det bør, vil det blive saa stcerkt og fast, at lidet eller intet Vand vil kunne trænge derigiennem, og hvis det stalde ffee, saa ville disse Nender lede det bort, saa at deres Nytte, fra enhver Synspunct betragtet, maa være i Sine faldende, ja saa,' danne Render ere aldeles nødvendige, naar man betcenr ker, at man fikkrer sig en god Vei ved at holde Grunden under Materialet fuldkomment tor. Bekostningen er en Bagatel. To Mile Vei, som efter Forfatterens Anviis- tung blev lagt efter denne Plan Aaret i Førveien, har udholdt al Vinterregnen, uden at tage Skade, og tegner til at blive en af de bedste Veie i Landet. Han har nylü gen lagt Plan til et andet Veistykke af 10 Mile, for den siørste Deel af hvilket han har bestemt to saadanne Render, parallelle og fem Fod fra hinanden, og han anbefaler endog tre eller fire, hvor der er en stor Vrede af Materiale, undta- gen hvor Veien er lagt over tør Sand eller les Grnus (gravel). Deres Nytte vil især vise sig i Tseveir efter nogle Ugers Frost. Veiens Overflade, om den endog er vaad, bliver i Frosiveir tor, da Vandet indsnges af Veien, eller bindes af Frosten, men saasnart Toe træder ind, viser (8)