Om de engelske Veie

114 Paterson om Veie. det l'ndsttgede etter bnndne Vand sig kgken paa Overfladen, hvor saadanne Nender ikke findes, og paa mange Steder bulner Materialet ud, og bliver ganffe løst og aabent. M a c A d a m selv bemærker (see Pag. 53), at han har erfaret dette, og at Vognhinlene trængte igiennem til den egent; lige Jordbund, som formedelst Veiens aabne Tilstand var aldeles mættet af Vand, samt at mange Veie paa denne Maade bleve ganffe »fremkommelige. Men hvor Render, som beffrevet, have været anbragte, har Forfatteren altid erfaret, at de have indsuget Vandet, og han har bemærket, at Steder paa Veien, hvor han havde lagt nogle faa Favne saadanne, vifte sig, i en (engelst) Fierdingmiils Ast siand, ganffe anderledes for Diet end de andre Dele af Veien, — de første dunkle og terre, fordi Fugtigher den var indsuget, — de sidste glindsende og vaade, fordi den var kommet op til Overfladen. Efter saaledes at have fremsat sin Mening angaaende en Veis Udtorring, bemcerker Forfatteren, at han fuld- komment bifalder MacAdams Maade at tilberede Ma- terialet, at lægge det paa, og at holde Veien ved nafbrudt Opmærksomhed fri for Spor, hvori han dog ikke vil finde noget Nyt. Han ganer derncest (Pag. 50—56) over til at tale om brede Hink, og mener, at saavel Theorie som Erfaring ere imod MacAdams Lcere. I Anledning af Anmærk ningen i Noten Pag. 22, at hele Vreden af Hiulet t mange Tilfælde ikke, formedelst Grundens Ujcevm hed, vil komme til at berøre denne, men at Trykket vil ffee forst ved Sømmene, eller paa enkelte Stykker afMate,