Om de engelske Veie

Paterson om Veie. 115 rialet, anmcerker han, at netop det, der her er anfort som Indvendinger mod brede Hiul, taler allermeesi for dem, thi hine "Ujævnheder i Grnnden", og de "enkelte Stykker af Materialet", som modtage Trykket, blive just ved Uli ig hed en af dette udjævned.' og fastgiorte. Til ydermere Bestyrkelse heraf anfører han følgende Factnm: Fra Havnen ved Dnndee til Steenbruddet ved Lochee er der to Miil, og denne Vei er vel lagt. Der har i de sidste fem eller sex Aar været kiort en umaadelig Mængde Steen fra Bruddet til Havnen paa denne Vei, foruden hvad der ellers er kivrt. Fcerftlen maa derfor sikkerligen have vcrret fire Gange saa stor paa disse to Miil, fom paa den øvrige Deel af Veien, og da den største Deel af Stenene er kiort paa Vogne med brede Hiul, saa maatte Forværrelsen af denne Deel af Veien, efter MacAdams GrmldsEtninger, i det mindste staae i Forhold til den forogede Færsel, om ikke være større, netop paa Grund af de brede Hiul. Men det Modsatte er Tilfældet, i det Veien fra Havnen til Steenbrnddet er holdt jævn og fri for Spor, og med for; holdsmKssigen ringe Bekostning, medens den, ved det svrste Skridt Uden for Indgangen til Brnddet, bliver fuld af Spor, og kun med megen Moie og Bekostning kan fra det Sted holdes fri derfor. Da MacAdam kalder brede Hiul uhandelige og nbeqvemmme, bemærker Forfatteren fremdeles, at Opsyns,' manden ved hiint Værk har fortalt ham, at i Begyndel- sen, da nogle faa af hans Vogne vare, for at spare Ven penge, satte paa saadanne Hiul, var Kiorekarlenes For- dom mob dem saa flor, at man neppe kunde faae nogen til (8*)