Om de engelske Veie

116 Paterson om brede Hiul. at bruge dem, men efter et kort Forjog vare Karlene i Ordets egentlige Forstand i Strid om dem. Opsynsman- den angav endvidere, at der kieres næsten 36 Centner med saadanne Hiul, som er omtrent en Trediedeel mere end ellers, og at Hestene derhos ere i god Stands. Forfatteren leverer derncest (Pag. 57—72) folgende, af ham allerede i 1819 udgivne, Afhandling. (Dm brede Hiul og flere Forbedringer ved Vogne. Veimaterialet knuses eller flides, ikke saameget ved den perpendicnlaire Last eller Tryk af Vognene, naar de passere over det, som ved Hinlenes Gnidning til Siderne. Hvis Materialet var saa tæt sammenforet, at ingen Steen kunde forrykkes, og Veiens Overflade vedblev at vcrre glat og jævn, saa vilde der ingen Side-Friction finde Sted. Hmlenes Paavirkning vilde være liig den af en Valse, og Stenene vilde kun nbetydeligen flides eller knnses. Men da man ikke kan vente at opnaae en saadan Tcethed og Jævnhed, saa er det, saalcenge Hkulene ere saa smalle, og Vognene og Læssene saa tunge som titt, umueligt, at Veien under deres Paavirkning længe kan beholde en jcevn Overflade, især i Regnveir. Disse Hindringer vilde *) Ved en i Basel den 13de December 1825 udkommen For- ordning ere Veipengene aldeles eftergivne for Vogne med Hiulfcrlger af fem franske Tommers Brede og derover. En sirehiulet Vogn kan, med fem Tommers Hiul, have 70, med ser Tommers Hiul, 80 Centners Læs. Ingen Vogn med Hiul under fem Lommer maa bruges til Laftvogn.