Om de engelske Veie

Forfatter: Paterson, MacAdam

År: 1828

Forlag: Trykt hos Andreas Sridelin

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 144

UDK: 625.70 Om gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
124 Paterson om brede Hiul. anbringer vilde vcere : hoi Grad gavnlig baade for enhver Enkelt og for det Almindelige, saa maa Folks Eensstemmigr hed i den modsatte Mening, eller rettere den almindelige Lige,' gyldighed, t Stedet for at giere Lovgivningens Mellem- komst overflødig, snarere, saavidt jeg ffienner, vise Nød- vendigheden deraf. Den hele Sag beroer paa dette Spsrgs- maal: Kandetklarligenvises,atFo rand ringen vild e medføre saa store Fordele? Dette er allerede i den Grad beviist, at ingen Tvivl mere kan vcere derom. En Committee af Parlamentet var, som forhen anført, nedsat for omtrent 13 Aar siden, for at undersøge den Nytte, fom kunde ventes af brede Hinls almindelige Indførelse. Man henvendte sig til de sagkyndigste Mcend i Riget, og Resultatet var, som allerede bemærket, aldeles til Fordeel for saadanne Hiul. Men uagtet dette, og uagtet Parla- mentet ved de foretagne Forsøg, i Forbindelse med hine Personers Vidnesbyrd, var fuldkomment tilfredsstillet, har dog den almindelige Fordom, som holder saa mange Tusinder i sine Lænker, eller en anden Aarsag, som jeg ikke kan udfinde, været saa mægtig, at Sagen næsten er gaaet i Glemme. Ieg vilde ikke undre mig herover, hvis det var en Sag af ringe Betydenhed eller af en blot partiel Nytte. Men Hvo kan tilbageholde sin Forundring over, at en Ting, af den Vigtighed for Nationen i bet Hele, kan blive ganffe tilsidesat, efter at den forsi er bragt paa det Nene, især naar man overvejer følgende interessante (Er; klaring i en af Beretningerne til den for nævnte Commit- tee af Parlamentet: "Ved vore Veies Forbedring vilde enhver Green af vort Agerdyrknings,', Handelst og Mannt