Om de engelske Veie

Patersøn om brede Hiul. 123 Vogne under deres Opsyn; Andragender, Meddelelser og Klager i den Anledning maatte indleveres til dem, og de maatte have Magt til at tage under Paakiendelse enhver Sag angaaende Overtrædelse af disse Bestemmelser*). Ingen, fom har overveiet Giensianden, vil ncegte, at baade Brugen af brede Hiul, og en forskiellig Længde af Axerne maatte have en god Virkning; hvad mig angaaer, da foretrækker jeg brede Hiul, og maaffee var det rigtigt, at ikke engang disse bleve tilladte at have alle det samme Spor. Men saalcenge det er overladt til Folk selv, enten at antage en af disse Forandringer, eller at folge det Gamle, ville de blive ved deres Vane. Mængden vil, efter en oversiadelig Undersøgelse af Sporgsmaalet, ansee det for en stor Uretfærdighed, om Lovgivningen brugte Tvang i et saadant Tilfcelde. Man vil sige: "Lad Kudffen bruge hvilke Hiul, hvilke Vogne og saa mange Heste, han vil, naar han blot ikke gier Veien mere Skade, end den Afgift, han betaler, kan erstatte", og fremdeles: "at det er en i Dine faldende Ubillighed, ot tvinge La sir og Fragtvognskudste til at bruge ubeqvemme Hiul, for at jcevne Veien for Ridende ogFornsielsesvogne". Den Grundsætning, man heri gaaer ub fra, er vel rigtig, og dermed lade de fleste Menneffer sig neie; imidlertid holder det hele Raisonnement dog ikke Stik; thi, hvis det klarlir gen kan vises, at hvilkensomhelsi af de her forestaaede Forr *) Af de i Parlamcntscommittcen afhørte Personer har en John Farey ligeledes anbefalet Axer af en forstiellig Længde; Pag. 163.