Om de engelske Veie

122 Paterson om brede Hiul, jeg giere et andet Forsiag, i Folge hvilket smalle Hinl kunde beholdes uden synderlig Skade for Veiene. For nærværende Tid gisres Aperne til alle Slags Vogne af lige Længde, saa at deres Hiul alle have samme Vidde, og felge det samme Spor. Man kunde ikke udfinde Noget, som var mere edelEggende for Veiene. Jeg vilde derfor foreflaae, at Axerne ffulde gisres af for/ skiellig Længde, saaledes at Hiulene af lette Vogne ffulde lobe to Tommer inden for det nuværende Spor, og at Ap evne for de tungere Vogne ffulde foreges t Længde, saa at deres Hiul kunde lobe fra een til fire Tommer uden for det. Jeg vilde ogsaa foreflaae, at Mail-Coacher og andre tange Kierewier ffnlde indrettes saaledes, at Baghjulene vare enten to Tommer indenfor, eller to Tommer Udenfor Forhiulenes Spor, eftersom man maatte ansee det meest passende. Hvis Axerne afalle Slags Vogne vare af for- skiellig Lcengde, som her er foresiaaet, saa vilde der ingen Spor blive i Veien. De Stene, som nu forrykkes ved Hiulene af en Vogn, vilde bringes i Orden igien ved den næste, som havde en Axe af anden »Længde, og paa samme Maade vilde Baghiulene af en Vogn giere den Skade god, som Forhiulene havde foraarsaget. Deter indlysende, at, hvis denne Plan fulgtes over hele Landet, vilde det have en meget gavnlig Virkning paa Veiene, og altsaa bidrage til de Reisendes Veqvemmelighed og til Trækdyrenes Lettelse. Hvis Forslaget antoges, vilde det være nødvendigt, i enhver Provinds at ansætte en eller siere Personer, til at bestemme den forfliellige Længde af Aperne, hvilke Personer maatte holde en Liste over alle