Om de engelske Veie

128 Paterson, almindelige Regler. og jævne Veien. Denne Fremgangsmaade, hvis Hen- sigtsmæssighed Enhver maa indste, vil jeg paa det krast tigsie anbefale. Hvad MacAdams Maade, at lægge Materialet paa med en Skovl, angaaer, da er den vist nok meget gød. Ieg har stedse forbudt at lægge det paa fra Vogne (da man saa aldrig faaer de smaa og de store Steen rigtigen blandede sammen), og lod det i Alminde- lighed paalcegge fra Hinlbere. Men ikke engang dette blander dem saa godt, forti at kaste dem ud med Skovlen, og da Blandingen er af stor Vigtighed, saa maa jeg ganske anbefale den Maade, hvorved dette bedst steer. Der er en anden Omstændighed at lcegge Mlvrke til her, nemlig at endffiondt Grunden under Veien aldrig kan vcere for tor, saa binder Materialet sig dog ikke saa fast, naar det lægges paa haard Steen eller paa Gruus (gravel), som paa Jord, Mos eller Sand. Heraf burde man derfor altid lcegge nogle faa Tommer under Veien, som et Leie for Materialet, hvor Grunden er Steen eller Gruus. Vi komme nu til Stenenes Størrelse. MacAdam foreflaaer 42 Lod som Maximum. Men, ved at brage Mining som Rettesnor, har jeg bemerket, at der er mange Steen under den angivne Vægt, som dog ere af en meget upassende Skikkelse og Størrelse — endog fra tre til fire Tommer mellem yderkanterne. Desuden ere Vcegtffaaler ikke saa transportable eller saa beqvemme, som Maaleringe. Den, jeg scedvanligen bruger, er 2£ Tomme i Diameter, og Stenene ber flanes saaledes, at de stmste kunne gaae derr