Om de engelske Veie

Kort Fremstilling af Reglerne for Veilæguing. Efter saavel Mac Adams fom Patersons Yt, tanger synes det, der fornemmetigen er at iagttage ved en Veis Anlæg, at kunne indbefattes i folgende Reglet, hvilke her kun korteligen angives, med Henviisning til de Steder i det Foregaaende, hvor de udforligen ere Udviklede. 1. Ved at vælge Flugten for en Vei, bør man vel, saameget fom mneligt, følge den lige Linie, som den, der er den korteste, men dog foge at undgaae Vakker, da dis- ses Giennemskwring, og de lave Steders Opfyldning er forbandet med mange Bekostninger. Man maa derfor heller i fornødent Fald lede Veien uden øm, eller lægge den øver Bakken i jævne Krumninger. Dog bør den rkke lægges fuldkomment horizontal, da en saadan Vei trætter Hestene mere, end den, som afveplende stiger og falder noget lidet, thi, ved at gaae, snart op, snart ned, ad en Bakke, anstrcenge de forstiellige af deres Muffler (Pag. 131). Herved befordres ogsaa Vandets Afledning (Pag. 19, Note). Hvor Opfyldning behoves, bor, da denne altid synker noget, lægges omtrent en Tomme mere for hver Fod, der er opfyldt i Heiden (Pag. 132). 2. Naar Veiens Flngt stal forandres, og det i evrigt er ligegyldigt, til hvilken Side, bor man vcelge -—- m -