Om de engelske Veie

136 Oversigt. den, som Jordbundens Beffaffenhed, saasom dens Tørhed m. v., og Letheden at erholde godt Netmateriale, tilraade, (Pag. 132). 3. At holde Veien tøv, er af den ydersie Vigtighed, og dens Beffaffenhed beroer ganffe derpaa. Vandets Afledning er folgeligen en Hovedsag ved alle Ve-anlæg (Pag. 52 61, Pag. 112). Enhver Vei bør derfor lægges noget hoiere end de tilstedende Jorder, og saameget, at dens Bund er hoiere end Vandfladen i Grøfterne. Mac- Adam nævner tre eller fire Tommer (Pag 59 og Noten), men dette finder Paterson at være for lidet (Pag. 112). Af samme Grund ber Veien ogsaa veere noget helere i Midten end paa Siderne. Ma cAdam anseer tre Tom- mer tilstrækkeligt for en, 30 Fod bred, Vei (Pag. 44), men har og opgivet et saadant Fald for 18 Fod (Pag. 19 Note). Pa ter son nævner en Tomme for hver Yard (tre Jod) (Pag. 127). Imidlertid bsr Faldet fra Midten til Siderne ikke vlere simre, end 6er til Vandets Afledning behøves, thi enhver skraa Vei er nbeqvem og farlig at klore paa, og Vognene ville paa en saadan stedse holde sig i Midten, og hurtigen silde Veien huul der (Pag. 19, og den der hensatte Note). Grvfterne ber altid holdes aabne, for at Vandet stedse kan have frit Aflob (Pag. 22 og Pag. 134), og, naar en Vei er lagt langs med en Bakke, bør der være Grvs> mellem denne og Veien, for at modtage det fra Bakken Nedrindende Vand (Pag. 132, Note). Paterson raader endvidere, atgravepaa langs under Veien en elser flere, to til tre Fod dybe, Render, fom fyldes