Om de engelske Veie

Oversigt. 137 med store Steen, og fra hvilke Afiebgiores til Sidegrsft terne (Pag. 112—114 og Pag. 126). Hvor Kilder træffes, vil en Rende være nyttig, for at samle og asiede Vandet (Pag. 71, Note). Hegnet ber ikke være mere end fem Fod i Heiden over Midten af Veien, og der bør ikke findes Træer paa denne, da disse samle Regnvandet, og forhindre Veiens Udtørring (Pag. 22, og Noten der). 4. Hverken' under eller i Veien bor lægges store Steen, da disse ved Fcrrselen ville arbeide sig op (Pag. 9, Pag. 55 og Pag. 109), men Materialet bor besiaae blot af iluflagne Steen, uden Blanding af Jord eller Andet, for hvib ket det derfor maa vel renses, inden det paalægges (Pag. 59). Dog kan Jordbundens Beskaffenhed, uaar den for Ep empei er meget les eller fugtig, undertiden giore det gavni ligt, at lcegge tinder Steenlaget nogle Tommer Jord eller deslige (Pag. 56, Note, Pag. 71, Note, Pag. 108, Pag. 110, Pag. 128). De haardefte og seieste Steen ere de varigste (Pag. 132). 5. Stenene sonderflaaes i saa smaa Stykker, at de siorste ikke vete mere end tolv Lod, og, jo flere Kanter de have, desto bedre er det, da disse ttene til at bringe Materialet til at sammenfoies, saa at det bliver en fast Masse, der er uigiennemtrængelig for Vand (Pag. 41, Pag. 49, Pag. 109). Man kan ogsaa bestemme Stenenes Størrelse ved Maal, nemlig ved at kaste dem giennem en Ring af Tommes Diameter (Pag. 41, Note, Pag. 128). Dersom man ffulde finde det rigtigt (jvfr. Pag. 44, Note) for Veie i Danmark, hvor ncesien ingen bredhmr