Om de engelske Veie

138 Oversigt. lede Vogne passere, nt slaae Stenene noget mindre, maa natnrligviis ovennævnte Ring afpasses derefter. En luft Kasse af et bestemt CubikrIndhold, hvis Dcrksel er giennemboret med Huller af den antagne Vidde, vil kunne være en passende Control med Steenflagerne, saavel med Hensyn til Stenenes Stvrrelse, som den Qvantitet, der er flaaet. 6. Stenene ber ikke flaaes paa Veien selv, men ved Siderne as den (Pag. 45, Pag. 109). Det skeer bedst i en siddende Stilling med smaa Hammere. Fruentimmer, Børn, og gamle Folk kunne bruges dertil (Pag. 48). 7. Stenene bor ikke lcesses af en Vogn eller Hmlber paa Veien, men kastes henover den med en Skovl, for at spredes saa meget som mueligt, og for at de store og de smaae Stykker kunne blandes sammen (Pag. 45, Pag. 128). Inden de paalwgges, ber Veien vel renses for Dynd (Pag. 134). Et Lag af ti Tommers Tykkelse vil i Almindelighed være tilstrækkeligt (Pag. 40, Pag. 44). Ma c Adam raader, at lægge nogle Tommer paa ad Gangen (Pag. 47, Note, Pag. 56, Note, Pag. 110), og Pa terson er af samme Mening, hvor Vunden er tor; i andet Fald vil han have det ferste Lag fem til sex Tommer tykt (Pag. 110, Note, Pag. 127). Andre foretrække at lwgge det hele Lag paa eengang (Pag. 5'7, Note, Pag. 110). Stenenes Paalcrgning ffeer rigtigst i fugtigt Veir, dog ei om Vinteren (Pag.47, Note, Pag. 57, Note, Pag. 134). 8. Saalcenge, indtil Veimaterialet er blevet fast,