Om de engelske Veie

40 MacAdam om Veje. Grimdscetninger, som man hidtil flet ikke har tcenkt paa, vilde hielpe paa Manglerne. Til nærmere Oplysning om disse Sætninger tillader jeg mig at bemærke, at det Maal, der ved en god Ver stal opnaaes med Hensyn til Overfladen, er at faae den jævn, fast og saa flad, at en Vogn kan siaae lige paa den. Dette naaes ikke ved det hidtil fulgte System, efterdi ingen videnskabelige Grnndscetninger ere anvendte, men jeg tor antage, at det letteligen kunde naaes overalt i Landet. Stene, om ikke af en, saa dog af en anden Form, kunne erholdes ncesten overalt, og en Vei, lagt til en Dybde af 10 Tommer af smaat slagne Steen, vil vcere jævn, fasi vg varig. Materialet, af hvilket Veiene nn lægges, siides ikke op, men forrykkes ved Vognhiulenes Paavirkning paa de alt for store Steen. Hinlek ruller ikke hen over Veinrater rialet, men msder ideligen, ncesten ved ethvert Skridt, en Hindring; enten maa denne give efter og giore Plads, eller Vognen maa ved Trækdyrenes Kraft loftes for at overvinde den; i begge Tilfælde ffades Veien, og Vognen standses, og Skaden og Standsningen ville ganske staae i Forhold til Antallet og Størrelsen af Hindringerne. Man har paa flere forskiellige Maader i Contracter beskrevet Størrelsen af de Stene, der stalde bruges paa en Vei; undertiden er der angivet et Hønseægs Størrelse, undertiden et halvt Punds Vcegt. Disse Beffrivelser ere meget usikkre; i den forste er en ubestemt Størrelse opgi- vet, og efter den sidste kommer det an paa Stenenes Tcet-