Om de engelske Veie

MacAdam om Veie. 41 hed*), og ingen af Delene tages Hensyn til i Praxis. Størrelsen af Stenene bør rettes efter det NllM, som et Hiul af almindelige Dimensioner indtager paa en jævn, lige Overflade; Berorelsen vil, paa langs, befindes at flee paa en Flade af omtrent en Tomme, og enhver Steen, der lægges paa Veien, og har over en Tomme til nogen af Siderne, vil giere Skade. Veiene ere siettere i Skotland end i England, end- fliendt der haves Materiale i sterre Overflodighed og af et bedre Slags, Arbeidslvnnen i det mindste er ligesaa *) Forfatteren bestemmer dog selv, i en den 4de Marts 1819 for Underhusets Committee afgivet Forklaring (Pag. 113), efter at være spurgt, til hvilken Størrelse han vilde slaae det haarde Materiale, at det bør slaacs til en Størrelse af 6 Unzers (12 Lods) Vægt. Paa det derefter fremsatte Spsrgsmaal, om dette ikke var en ubestemt Angivelse, og om det ikke var bedre at nævne Størrelsen, svarede han: at han selv havde troet saadant, men at han har afveiet 12 Lod af forstielligc Steenarter, og cr vis paa, at der er liden tilsyneladende Forsticl, og ingen i Virkningen. Han mener, de største bsr ikke vcerc over 12 Lod, og hvis Veien blev lagt blot med saadanne Steen, vilde den blive ujævn, men det er umueligt andet, end at den største Deel maa blive mindre. Efter dertil under Examinationen given Anledning yttrer Forfatteren dernæst, at han ansccr et Maal eller en Ring, gienncm hvilken Stenene kunne gaac, for en meget god Maade at bestemme deres Størrelse, men at han altid lader sine Opsynsmand føre en Vægt med sig, for, naar de komme til en Hob Stene, at veie en eller to af de største. Naar de ere omtrent af den Vægt, er det nok; nsiagtigt er det umueligt at træffe det.