Om de engelske Veie

MacAdam om Veie. 53 og Vognhmlene gik igiennem til Jordbunden selv, som, formedelst Veiens aabne Tilstand „ ogsaa var mættet med Vand. Paa denne Maade bleve mange Veie aldeles ufremkommelige, og de bleve alle dybe og ubeqvemme for Færselen. Især bemærkede man, at ncesien enhver Vei, i hvilken der var Kridt, blev ufremkommelig; ja at endog de Veie, som vare lagte over en Kridtbund, gave ester paa de fleste Steder. Det er klart, at dette bevirkedes ved Kridtets indsnende Egenskab, som bringer det til at holde paa Vandet i den Grad, at jeg anseer dets Anvendelse for et af de vlrrste Misgreb ved Veilcegning. Jeg har ved, andre Leiligheder anbefalet sårdeles Forsigtighed ved at lcegge Veie over en Kridtbund, og raadet til, ikke at blande Kridt, Leer, eller andet, som holder paa Van det, med Veimaterialet. Den sidste Vinters Erfaring har bestyrket denne Mening, og viist de vdelceggende Fvlger af hun Praxis. Af alle de Veie, som bleve ganske omlagte efter den Anviism'ng, jeg havde den 2Ere sidste Foraar at foreligge Collegiet, har ikke nogen eneste givet efter; heller ikke har noget Ophold paa dem fundet Sted formedelst den forrige Vinters Strenghed. Da man hvert Aar i en vis Grad er Udsat før saar danne Uleiligheder, og man har bemærket, at meget sircenge Vintre indtræffe i England hvert 6te eller 7de Aar, saa er det af sårdeles Vigtighed at tænke paa, hvorledes man stal lcrgge Veiene paa en saadan Maade, nt Foran-