Om de engelske Veie

51 MacAdam om Veie. dring af Veirligt eller Aarstid for Fremtiden ingen Jndr flydelse har paa dem. Man vil aldrig naae dette Maal, forend folgende Grundsætninger tilfulde forstaaes, erkiendes og følges, nemlig: at det er Jordbunden selv, som egentligen bærer Byrden af Fcrrftlen, at denne, saalcrnge den holdes tor, vil boere alt uden at synke, og at den virkeligen bcerer saa- vel Veien som Vognene; at den (Iordbunden) forsi bvr fuldkomment udtorres, og derefter bedækkes med et Lag, som er uigiennemtrcengeligt for Regn, for bestandigen at holde den tøv; at Dybden af Veien allene bor bestemmes efter den Qvantitet af Materiale, som behoves for at danne et saadant m'giennemtrcengeligt Lag, og aldrig med Hensyn til at sorffaffe den selv Styrke til at bære nogen Byrde. De fleste Mangler ved Veiene i Storbrittanien have deres Oprindelse fra den urigtige Mening, man saa længe har fulgt, og saa haardnakket holdt fast ved, at man, ved at lcegge en stor Moengde Steen under Veiene, kunde for; hindre dem fra ar synke i vaadt Leer eller anden blod Grund, eller med andre Ord, at en Vei krmde ved Konst giores sicerk nok til at bære tunge Vogne, endr ffiendt Iordbnnden under den er vaad, og at man paa denne Maade knnde afvende den Ulempe, som er en Folge af, at Bunden modtager Negn eller andet Vand. Ieg havde engang den Mening, at denne Praxis blot medførte en unyttig Bekostning, men Erfaring har siden overbeviist mig om, at den endog er ligefrem stadelig.