Om de engelske Veie

MacAdam om Veie. 55 Enhver duelig og opmærksom Veilcegger veed, at naar man lægger Lag af Steen af forfkiellig Størrelse paa en Vei, ville de storsie Steen bestandigen arbeide sig op ved den Nysten og det Tryk, fom Fcrrselen foraarsager, og at den eneste Maade at holde Stenene i en Vei fra at flytte sig, er at bruge et Materials af eens Størrelse lige fra Vnnden af. I Veie, fom ere lagte paa store Steen, som en Grundvold, holder Materialets bestandige Flyt- te«, eller dets Omffiften af, Stilling, mange Huller aabne, giennem hvilke Vandet trænger ind. Man har ogsaa fundet, at Veie, lagte paa en haard Bund, opsiides hurtigere end de, som ere lagte paa en blod. Dette har været bemærket ved Veie, som man as Oeconomie eller andre Aarsager ikke har villet tage op paa eengang lige til Grunden. De ere altid fundne mindre siidte, saasnart det var mueligt at borttage det haarde Grundlag. Det er en bekiendt Sag, at en Vei varer meget længere over en Mose, end over en Klippe. Af Beviisligheder, som ere fremlagte for en Committee af Underhuset, sees det, at paa Veien mellem Bristol og Bridgewater, som deels er lagt over en Mose og paa den negne Overflade af Jordbunden, deels paa Klippegrnnd, var Forholdet af Sliddet som 5 til 7 til Fordeel for Mosen*). *) Forfatteren» har for Committcen (Pag. 111) fortalt om en Bei, som synes at være den i Texten nævnte, hvilken var tildeels lagt over en Mose, der var saa bled, at man, ved at kiore paa Veien, kunde see Vandet bevæge sig i Gros- terne paa Siden, og naar det havde frosset lidt, gik den tynde Jis i Stykker ved den Rysten, Vognene foraarsagede.