Om de engelske Veie

56 MacAdam om Veie. Den Fremgangsmaade, som sædvanligen følges i Engr land, og altid i Skotland, ved Anlcegget af en ny Vei, er Han har fremdeles nærmere forklaret sin Pttring, at en -Mosegrund er at foretrække, i det han siger: at Mosen ikke maa være blødere, end at en Mand kan gaae over den. Han bemærker ligeledes, baade som sin egen Mening, og som noget, han harerfaret af Kisrekarle, at Trækket er ligesaa let paa en Bei, der er lagt over en meget blød Jordbund, som paa den, der er lagt over en stenet, i det en god Vei ikke kan give, saa meget efter, at det bliver mærkeligt. Han vil aldeles intet have lagt imellem Mosen og Veimaterialet, hverken store Steen eller Fagotter, og forsikkrer, at Veien ikke vil synke, saa og, at Virkningen af underlaget, enten det er Leer eller Sand, ikke vil fornem- mes, efterdi en vel lagt Vei bliver eet Legeme, som et Stykke Tommer eller en Planke. 10 Tommer vel sammcn- føict Materiale vil ogsaa paa en saadan Grund være til- strækkeligt, men han raader at lægge det paa til 3 for- siiellige Tider. Den i Noten Pag. 19 nævnte I. Walker har en i flere Henseender fra MacAdam afvigende Mening. Han yttrer (Pag. 172 sequ.), at Q-vantiteten af Materialet bør bestemmes efter dettes Beskaffenhed, og efter Jordbunden. Naar denne sidste er meget blød, troer han, at Træer, Qviste og Bufkværk kunne tic ne til at fylde op, og til at aflede Van- det, indtil Veimaterialet bliver vandtæt. Ogsaa et Lag Kridt, som sammenfsier sig med Gruset eller Stenene, vil være godt. (Dette fraraader MacAdam, see Pag. 53.) Hvis Veimaterialet er Gruus (gravel), da er det sædvan- ligt, at lægge det paa, som det findes, indtil den øvcrstc Fod eller 18 Tommer, der maa sigtes; men hvis man bruger Steen, bør Størrelsen af Stykkerne, i hvilke de sonderstaaes, tage af, eftersom man kommer nærmere til Overfladen, saa- ledcs at det sverfte Lag ikke er mere end af en eller halvanden