Om de engelske Veie

MacAdam om Veie, 57 at grave en Fordybning, lavere end Overfladen af den till grændsende Grilnd, og at lægge i denne Fordybning forst endeel store Steen, og derefter endeel mindre, i Alminde- lighed af 7 eller 8 Pds. Vægt. Disse første Lag af Steen kaldes Veiens Grnndlag (bottoming), og ere af forffiellig Dybde, efter Veilæggerens Indfald, og for det Meste i Forhold til den Sum Penge, han kan disponere over. Paa nogle nye Veie, som i Sommeren 1819 bleve lagte i Skotland, var Dybden over tre Fod. Den egentlige faakaldte Vei dannes derefter ovenpaa Grundlaget, ved paa eengang at lægge en stor Mcengde flagne Steen eller Gruns derpaa, i Almindelighed til en Fods eller 18 Tommers Heide. Nogle af de Uleiligheder, som denne Fremgangs,' maade medftrer, kunde undgaaes, naar Materialet, af Tommes Størrelse. I alle Tilfælde, enten man bruger GruuS eller haard Steen, bør Mellemrummene opfyldes med mindre Stykker, og tilsidst et Lag af ganste smaa lægges oven paa, thi inden Veien kan blive fast, maae disse Mellemrum fyl- des, enten paa denne Maade, eller derved, at endeel af Veimaterlalet knuses, ved hvilket sidste baade dette spildes, og Veien uden Nødvendighed holdes en Tidlang tung og aaben. Han vil have alt Materialet paalagt paa eengang, da det derved bliver en mere fast og stærk Masse, end naar det paalægges i tynde Lag, ligesom en tyk Bue forticncr For- trin for flere særskilte. Han bemærker og, at baade Om- sorg for de Vejfarende, og Occonomie kræve, aten Vei istandsættes i Lide, inden den forfalder for meget. Den bedste Tid dertil er Foraaret, eller tldlig om Sommeren, naar Betrüget hverken er for vaadt eller for tort.