Om de engelske Veie

58 MacAdarn om Veie. hvilket den egentlige Vei dannes, blev udsøgt, tilbereder og paalagt, fom det burde; men ved denfkiedesloseMaade, paa hvilken dette Arbeide i Almindelighed udfores, er Veien aaben, font en Sie, til at modtage Vandet, der trænger giennem den hele Masse, bliver siaaende i Bunden, og saa- ledes gier Veien tilbeielig til at give efter ved enhver Veir- forandring. En Vei, lagt efter saadanne Grundsætninger, har aldrig svaret til det Maal, som Veilceggeren beständigen burde have for Die, nemlig at danne et sikkert, fladt Gulv, paa hvilket Vognene kunne kiore med Sikkerhed, og med lige Hurtighed til alle Aarstider. Hvis man indrsmmer mig, og det troer jeg man i Almindelighed nu gior, at Nsdvendigheden for os af en ved Konst lagt Vei hidrvrer fra den Ulempe, fom vort meget foranderlige Clima medfører, og at de Onder, man har at arbeide imod, ere Vandet tilligemed Omskiftningen af Frost og Tse, saa er det klart, at intet kan være urig- tigere, end at danne et Opbevarelsessted for Vandet under Veien, og at befordre Vandets Giennemgang til Bunden, hvor Frosten virker paa det til Veiens ødelæggelse. Da ingen ved Konst lagt Vei nogensinde kan blive saa god og saa brugbar, som Jordbunden selv, naar den er ter, saa behsver man blot at tilvejebringe og vedligeholde denne terre Tilstand ved saa megen Grund, som man har i Sinde at anvende til Vei. Det forste Arbeide ved at anlcegge en Vei burde der,' for være det Modsatte af at grave en Fordybning. Veien