Om de engelske Veie

64 MacAdam om Vcie. delsen af Steenbroe, som i og for sig et Onde, ikke at tale om den store Bekostning. Steenbroe er især ubeqvem og misk i Nærheden af fiorc Stceder, og hvor Materialet er for svagt og stiørt til at taale Fcerselen af de tunge Vogne. Nogle ville have Broen lagt paa Siderne af Veien, for at afbenyttes af Fragtvogne, som dog, naar Gruusveien der er god, ville søge denne, of Frygt for at komme til Skade ved de hurtigtkisrende Vogne. Benj. Farey, Veiconducteur, Pag. 153. John Farey, Biergværksbc- ftyrcr (mineral surveyor and engineer), Pag. 158, Andre ville have Midten broelagt, saasom Th. Telford Pag. 193; I. Walker Pag. 166. Den Sidste mener, at 2 Heste paa en broelagt Vei udrette det samme som 3 paa en Gruus- vei. Han forklarer dernæst (Pag. 168), hvad der horer til en god Broelcegning. Stenene bør være vel carrerede og tildannede, ikke som Kiler, men næsten som retvinklede Prismaer. Dc bsr sorteres efter deres Størrelse, for at saae dem til at synke alle lige meget, hvilket aldrig vil skee, naar Steen, eller Rader af Steen, af ulige Størrelse lægges imellem hveran- dre. Jnden man begynder at brocloegge, bsr man sorge for en fast Grund, og under Arbeidet lægge Stenene teet sammen (with a close joint), saaledes at Rækkerne giøre rette Vinkler med Sidernes Flugt, og ligge i fuldkomment lige Linier. Fugerne bor noiagtigen afbrydes, det vil sige saaledes, at Sammenfoiningen af to Steen i een Række ikke er i Linie med, eller ligefor, en Fuge i nogen af de to tilstedende Rækker. Naar Stenene cre lagte, maae de stampes godt, og de, som synes at være lose, optages, og andre lægges i deres Sted. Derefter fyldes Fugerne med flint Gruus (gravel). Arbeidet vil være varigere, hvis man om Aftenen vander det Stykke, der er lagt om Dagen, og derefter stamper det engang endnu den næste Morgen.